Østlandene skal have større bid af EU-kagen
Kommende landbrugskommissær vil give de tidligere østlande en større del af EU-støtten
Kandidaten til at overtage Mariann Fischer Boels post som EU's landbrugskommissær gjorde i dag i EU-parlamentet klart, at han vil reorganisere landbrugspolitikken, så de nye medlemslande får en meget større del af støtten. Lige nu får flere af de gamle EU-lande mange gange flere penge end de tidligere østlande.
- Vi må højde for de nye realiteter og skabe en mere ligelig fordeling, sagde Dacian Ciolos.
Rumæneren skulle ligesom resten af det kommende kommissærhold gennem en tre timer lang høring hos parlamentet, der skal godkende kommissionsformand José Manuel Barrosos 26 udvalgte. Og her blev han quizzet i alt fra GMO'er over mælkepolitik til WTO-forhandlinger.
Og han anerkendte selv, at han skal sidde med et område, som er omstridt, og hvor forskellige interesser trækker i meget forskellig retning.
- EU's landmænd vil have stabilitet og forudsigelighed. EU's forbrugere forventer sikre og sunde fødevarer, og de europæiske skatteborgere vil forsikres om, at deres penge bliver brugt på en gennemsigtig måde, understregede Dacian Ciolos.
Åbne landbruget udadtil
Et af de områder, som har bekymret især dansk landbrug, er kommissærkandidatens holdning til en åbning af det europæiske landbrug udadtil. Og her understregede Ciolos, at han "havde svært ved at se EU som en fæstning", men at han holdt fast i, at man skal bruge markedsinstrumenterne.
- Jeg mener, at vi skal garantere en vis indkomst hos landmændene, og at der skal være en vis prisstabilitet, sagde han, men understregede, at der skulle være et rum for markedskræfternes råden. Ligesom han afviser at begynde at fylde landbrugslagrene igen, sådan som det er sket tidligere i unionens historie.
Både håndfast og forsigtig
I forhold til de kuldsejlede WTO-forhandlinger, hvor netop landbruget er den store stopklods, understregede han, at EU ikke ville være den, der gik forrest med at give indrømmelser.
- Der vil jeg være meget hård. Vi kan ikke gå længere, end vi allerede er gået, sagde kommissærkandidaten.
På det kontroversielle GMO-område viste kommissærkandidaten sig fra den forsigtige side og udtrykte, at både forbrugere og landmænd skulle have valget om, hvorvidt de ville have GMO'er. Ligesom han heller ikke ville blande sig i diskussionen om grænseværdier for GMO-rester i import af foder, men begrænsede sig til at sige, at "der skal findes en løsning" på problemet med ladningerne fra Sydamerika og USA, der bliver afvist i de europæiske havne.
Man må håbe at han er bedre til sit job i kommisionen end da
han var landbrugsminister i Rumænien . Mage til fejlslagen struktur , privatiseringspolitik og uddannelsespolitik inden for landbrugsområdet findes ikke i Europa - og det fortsætter åbenbart uforandret på alle områder.