I 2005 skulle Mads Niær Kristensen ansætte en ny i stalden på Ørvadgaard i Sejling nord for Silkeborg. Han havde erfaret, at det var blevet sværere at finde kvalificeret, dansk arbejdskraft, så da han hørte positive historier fra flere kollegaer om østeuropæisk arbejdskraft, valgte han at rejse til Ukraine for selv at møde nogle af de østeuropæiske landbrugsmedhjælpere.
Han endte med at få ansat to ukrainske landbrugselever, og han erfarede hurtigt, at det var dygtig og stabil arbejdskraft. Det blev begyndelsen på et langt samarbejde.
- Jeg har lige været i Århus med vores nyeste ansatte, og han kan måske fire ord på engelsk, så det blev en lang tur, fortæller han.
Sprogbarrieren bekymrer ham ikke. Det er de ansatte, som selv sørger for rekruttering af ny arbejdskraft, når der er nogen, som skal afløses, fordi de rejser hjem. Hvis sproget er et problem, forventer han, at de øver det i deres fritid, hvilket de også gør.
Udskiftning
I 2010 gik Mads Niær Kristensen over til at ansætte rumænere i stedet for ukrainere.
Han var glad for ukrainernes indsats, men det blev for besværligt, fordi det er et land, der ligger uden for EU. Det var nødvendigt at ansætte dem i en lederstilling, hvis de skulle bevilges arbejdstilladelse i Danmark. Det blev både besværligt og dyrt, da der følger lederlønninger med lederstillinger.
Alle de ansatte, han har haft fra Østeuropa, har været under uddannelse. Det er nødvendigt, da de skal kunne dokumentere, at de er under uddannelse for at kunne komme til Danmark.
Der er ifølge Mads Niær Kristensen ikke nogen stor forskel på ukrainere og rumænere i deres arbejdsliv, men det er der til gengæld i deres fritid. Han oplever at ukrainerne er meget nationalistiske, hvilket betyder, at de kommer til Danmark for at tjene penge, og derefter tager de hjem for at bruge pengene til at genopbygge deres hjemland. Rumænerne er derimod mere vesteuropæiske, og mange af dem har ikke lyst til at tage tilbage til deres hjemland, når de først har været her.
Løn efter evner
Når det kommer til lønningerne, står han fast:
- Jeg vil ikke have en fagforening til at diktere, hvor meget jeg skal betale mine ansatte. Hvis mine ansatte skriver under på en kontrakt, der siger, at der bliver udbetalt et beløb for et givent stykke arbejde, så ser jeg ikke nogen grund til, at andre skal blandes ind i det.
Han fortæller også, at fire ud af fem af de rumænere, han har ansat nu, er færdiguddannede landmænd, og at både de og eleven får den samme løn, som en dansker ville have fået.
Rumænsk ledelse
Mads Niær Kristensen fortæller, at han endnu ikke har modet til at ansætte østeuropæere som driftsledere. Det er ifølge ham ikke på grund af manglende evner, men simpelthen fordi han vil være sikker på, at der ikke kommer sprogbarrierer i vejen.
Han vil være helt sikker på, at der bliver handlet korrekt i krisesituationer, som hvis der skal tilkaldes en dyrlæge - skal det være klokken to om natten, eller kan det vente til næste morgen?
Han tilføjer dog, at de ansøgere, der kommer fra Østeuropa, er fuldt ud lige så kompentente til jobbet, som en dansker ville være.
Fakta om Ørvadgaard:
1.050 årssøer
Salg af 10.000 syvkilos-grise til faste aftagere
Færdigopfedning af 22.000 slagtesvin
410 hektar drives med pløjefri dyrkning
