I juliudgaven af Bovilogisk fortæller Ole Grønbæk, produktchef ved DLF-Trifolium, om udviklingen af græssorter med høj foderværdi.
De seneste års indsats i forædlingen af nye græssorter har koncentreret sig om at hæve udbyttet, og det kan konstateres, at planen i høj grad er lykkedes. Over en periode på 15 år er der således i Landsforsøgene registreret en udbyttestigning på cirka 300 foderenheder mere pr. hektar pr. år.
Årsagen er dels et stort løft hos de kendte arter almindelig og hybrid rajgræs, og dels at vi har fået helt nye arter i de danske græsmarker i form af rajsvingel og strandsvingel. De sidstnævnte har vist sig at kunne producere endog rigtig mange foderenheder under vore klimaforhold.
Nu er tiden inde til at se på, om også foderværdien i græsserne kan forbedres ved hjælp af planteforædling. Før i tiden var laboratorieanalyser af foderværdi en forholdsvis dyr affære og derfor i praksis ikke mulig at lave i alle de mange tusinde parceller og slæt, der ligger til grund for udviklingen af en ny græssort.
Første betingelse for at kunne forbedre en egenskab hos græsserne (og andre arter) er, at der er variation, sådan at forædleren kan finde planter med bedre fordøjelighed eller højere indhold af for eksempel sukker eller protein sammenlignet med de nuværende sorter.
Hos DLF-Trifolium er vi gået i gang med systematisk at undersøge de allerede kendte sorter. Derved får vi mulighed for at vurdere potentialet for forbedringer. Sideløbende med denne screening af de kendte sorter indgår analyser for foderværdi nu også i forædlernes vurdering af de helt nye krydsninger, der om fem til ti år skal blive til nye sorter i blandingerne.
Nyt kvalitetsstempel til græs
Kvægbrugeren kan imidlertid ikke nøjes med høj foderværdi i græsset. Der skal stadigvæk kunne hentes mange foderenheder pr. hektar, og marken skal være holdbar, fri for sygdomme og robust.
Alle nye sorter af græs har været gennem flere års afprøvning i DLF-Trifoliums netværk af forsøgssteder rundt om i verden. Vi måler her alle de vigtige egenskaber: Udbytte af tørstof, slætfordeling, tolerance over for sygdomme (især rust), vinterfasthed, persistens og nu altså også foderværdi.
Vi vil gerne gøre nogle af disse resultater mere tilgængelige for kvægbrugere og andre med interesse for græs og har derfor i år introduceret et nyt indekssystem til vurdering af fodergræs -DLF Triple Crown.
DLF Triple Crown består af sortens samlede resultater i tre forskellige kategorier:
1. Foderegenskaber. De vigtigste parametre af betydning for foderværdien. Vi måler her indhold og fordøjelighed af NDF, fordøjeligheden af organisk stof, indholdet af råprotein, sukker og den ufordøjelige fiberdel.
2. Markegenskaber. De vigtigste dyrkningsegenskaber. Her ligger vægten på vinterfasthed, persistens og resistens over for sygdomme - især rust.
3. Udbyttet, som selvfølgelig også skal være højt.
I hver kategori beregnes et indeks, og hver sort vil få fra én til fem stjerner afhængig af det vægtede resultat i hver egenskab. Referencen vil normalt være velkendte standardsorter inden for samme art og type. For at opnå et DLF Triple Crown-logo skal en sort have mindst 3,5 stjerner i hver kategori. Ud over dette er det faktiske antal stjerner trykt på logoet.
DLF Triple Crown er ikke ment som en erstatning for den afprøvning, der finder sted i Landsforsøgene, men som et supplement og som en understregning af, at der også inden for græs er en stor forædlingsindsats med fokus på kvægbrugerens behov.
Forædling af nye fodergræsser har som mål at tilbyde landmanden stadig bedre sorter - og helst bedre i alle ordets betydninger.
Det er målet at udvikle sorter med højere og højere udbytte pr. hektar samtidig med, at de bliver en mere nærende og velsmagende del af køernes foderplan, og det uden at glemme vigtigheden af gode egenskaber i marken i form af tolerance over for sygdomme, høj persistens samt egnethed til afgræsning og slæt.
Læs mere i Bovilogisk, der udkommer den 16. juli. Abonnement kan bestilles på 7620 7900 eller på www.bovilogisk.dk.
