Italienske Bargam benytter Agritechinica i næste uge til at lancere en stribe nyheder på sprøjtefronten, blandt andet på de selvkørende sprøjter, skriver virksomheden i en pressemeddelselse.

Bargam tilbyder et program inden for selvkørende sprøjter med syv modelserier fra små specialmaskiner på 1300-1600 liter tankkapacitet velegnet til planteskoler og grøntsagsproducenter, op til en sværvægter på 6000 liter og 42 meter bom til professionelle brug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, der er den skandinaviske importør, er specielt tre modeller interessante for det skandinaviske marked; Grimac J, MAC J og Grimpeur J.

Hele motorprogrammet er opgraderet til Tier 4 med anvendelse af AddBlue, og effekten er øget. Motorerne leveres af FPT. Alle tre modelserier har hydro-pneumatisk akselaffjedring på begge aksler med elektronisk selvnivellering.

Kabinen er ny

Kabinen er ny på alle modeller. Den er som standard kategori 4 godkendt, skriver Bargam.

Styringen af sprøjtens funktioner foregår fra en Müller Touch 800 terminal og et 24 funktioners joystick. Som alternativ kan leveres den større Touch 1200 terminal. Begge Touch terminaler kan anvendes til autostyring af sprøjten, skriver virksomheden.

Med Müllers Touch-terminaler kan funktioner som for eksempel variabel dosering, GPS sektionskontrol, Distance Control II (bomhøjdeautomatik) med op til seks sensorer, styres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden mulighed er Vario-Select, som giver automatisk skifte mellem op til fire dyser, således at man altid anvender den optimale dyse/dysetryk i forhold til væskemængde og fremkørselshastighed.

Kombineres teknologierne åbnes op for variabel dosering på sektionsniveau (Multi-Dose) og for Curve-Control, der sikrer ens dosering på tværs af bommen under kurvekørsel.

High-end med høj kapacitet.

Topmodellen MAC J fås med tankkapacitet fra 3.500 liter op til 6.000 liter. Maskinen har midtermonteret kabine, der giver en god vægtfordeling og godt udsyn. Den har en 285 HK FPT motor, og maskinen har Poclains hydrostatiske transmission med MHP20 hjulmotorer og elektronisk transmissionsstyring.

Mekanisk transmission

Den nye Grimpeur J har tankkapaciteter fra 3000 til 4000 liter og med bomme op til 36 meter. Motoren er på 224 HK.

Grimpeur J har en mekanisk transmission, der blandt andet giver mulighed for 100 procent differential spærre og skivebremser på både for- og bagaksler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transmissionen drives af en oliemotor gennem en mekanisk gearkasse. Den har som standard Cruise Control og Automotive/ECO mode. Standard hjulmontering er 300/95R46 med sporviddemuligheder fra 180-225 centimeter og en frihøjde på 70-80 centimeter.

Fleksibel hydrostatisk maskine

Den nye Bargam Grimac J er en hydrostatisk maskine med frontmonteret kabine. Den er som udgangspunkt to-hjulsstyret, men fås også med fire-hjulsstyring. Grimac J er med en 224 HK FPT Tier 4 motor.

Grimac J fås med tankstrørrelser fra 3000 til 4000 liter og med bomme op til 36 meter, luftassistance op til 24 meter med individuel bomløft (G-var) både over og under vandret.

Grimac J har som standard en frihøjde på 155 centimeter, men fås også i en variant med hydraulisk sporviddejustering og 120 centimeter frihøjde, samt en anden variant 190 centimeter frihøjde på 54 tommer hjul.

Med den store frihøjde er Grimac J velegnet stil sprøjtning af blandt andet raps, majs og juletræer, skriver Bargam.