Jens Bigum, selvstændig landmand og ildsjæl, genopstiller til repræsentantskabet i Tryghedsgruppen. Valget finder sted 21. januar ? 8. februar. Den nordjyske landmand har i de sidste 4 år været formand for TryghedsGruppens repræsentantskab og er klar til at tage endnu en tørn med at repræsentere de nordjyske forsikringstagere.

- Det er vigtigt at have et velfungerende medlemsdemokrati, hvor medlemmerne har indflydelse via repræsentantskabet, så vi fortsat får mest muligt for vores forsikringskroner, siger Jens Bigum i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Bigum ser det først og fremmest som sin opgave at varetage forsikringstagernes interesser i TryghedsGruppen. "I repræsentantskabet tager vi de vigtige diskussioner om, hvordan vi bedst varetager TryghedsGruppens investeringer og driver den medlemsejede virksomhed".

En af mine mærkesager er TryghedsGruppens strategi og investeringer. TryghedsGruppen udgør 60 % af kapitalgrundlaget for Tryg forsikring og er således garant for, at Tryg forsikring kan forblive på danske hænder. Det har jeg arbejdet for i mine 15 år i repræsentantskabet.

En anden mærkesag er medlemsbonus. Sidste år udbetalte vi 700 mio.kr. i medlemsbonus ud af overskuddet i Tryg forsikring. Jeg mener det er vigtigt, at vi arbejder for at bevare balancen mellem medlemsbonus og de almennyttige uddelinger via TrygFonden, som sidste år lå på 600 mio.kr.

Jens Bigum har været formand for TrygFondens regionale råd i Nordjylland i de forløbne 10 år.

- I den nordjyske har vi et virkelig godt samarbejde. Jeg er stolt af, at vi har været enige om alle de gode projekter vi har sat i gang. Men vi skal skabe endnu mere tryghed og sikkerhed i regionen i den kommende periode, siger Jens Bigum og fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser fx gerne endnu flere projekter inden for friluftsaktiviteter, motion og sundhed.

Et af de områder, som det regionale råd i Nordjylland prioriterer, er udsatte børn, som bl.a. får hjælp til at blive inkluderet i fritidslivet. Det sker fx gennem projektet Plads til alle drevet af Red Barnet, som i har fået 650.000 kr. til dette arbejde i Aalborg. Børn der vokser op i udsatte familier, føler sig ofte anderledes, ensomme og isolerede fra deres jævnaldrende.

- I Danmark går de fleste børn til forskellige aktiviteter i deres fritid. Al erfaring, også min egen som træner, viser at børn med en aktiv fritid ofte trives bedre, men desværre har alt for mange børn ikke samme adgang til fritidsaktiviteter, som andre børn har, siger Jens Bigum.

Der er valg til Tryghedsgruppens repræsentantskab hvert 5. år ? i år i region Nordjylland. Alle forsikringstagere i Tryg Forsikring er stemmeberettigede.