Der er gode nyheder til hovedparten af de landmænd, som har søgt miljøtilskud gennem Sønderjysk Landboforening. Indtil videre har 106 fået tilsagn om miljøteknologitilskud og økologisk investeringsstøtte.

Alt tyder på, at tilskudsteamets succesrate igen bliver højere end 80 procent. Indtil videre har 106 ud af 138 ansøgninger fået tilsagn om tilskud. De resterende afventer stadig svar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tilsagnene svarer til 25 millioner tilskuds-kroner, eller samlede investeringer på mere end 65 millioner kroner, oplyser Projektrådgiver, Solveig Kappel, der forventer, at dette beløb vil stige yderligere i løbet af januar og februar, hvor der kommer svar på de sidste ansøgninger.

- Så må vi håbe på at konjunkturerne snart vender, så det igen bliver en god forretning at producere fødevare.

- Vi har oplevet en stor søgning til ordningerne om tilskud. Sønderjysk Landboforening er en af de rådgivningsvirksomheder, der har lavet rigtig mange ansøgninger. Derfor er det også meget glædeligt, at vi nu kan kvittere med tilsagn til så mange gode projekter, siger Solveig Kappel.

Medfinansiering

Rekordmange søgte om tilskud gennem Sønderjysk Landboforening, der glæder sig over at hive så mange støttekroner hjem til kunderne.

- Vi har eksempler på, at flere landmænd, efter råd fra Sønderjysk Landboforening, er blev opmærksomme på muligheden for med-finansiering til deres miljøinvesteringer på 40 procent, hvorefter de med projektrådgivning fra Sønderjysk Landboforening har fået klarlagt tilskudsmulighederne. Dette har i flere tilfælde resulteret i både seks- og syv-cifrede tilskudsbeløb ved nybyggeri eller større moderniseringsprojekter. En væsentlig finansieringskilde for landmanden samtidig med installation af den nyeste teknologi på bedriften, der fremtidssikre produktionen miljømæssigt, fortsætter Solveig Kappel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er givet tilsagn til investeringer i bedre næringsstofudnyttelse af foder gennem fasefodring og håndtering af fodret med vejeudstyr, reduktion af klimagasser og lugt gennem investering i gyllekøling, forsuring, skrabere og overdækning af gyllebeholdere samt energieffektivisering gennem installation af LED-belysning, lavenergiventilation, varmegenvinding, frekvensstyrede malkepumper, mælkekøling mm.

Det ser ud til, at der ikke kan opnås tilskud til teleskop- og minilæssere.