Når en landbrugsejendom handles, sender køberen et erhvervelsesskema til Landbrugsstyrelsen, hvor køberen erklærer, at han eller hun vil opfylde bopælspligten de næste 10 år.

Bopælspligten er et grundlæggende princip i landbrugsloven. Der er et politisk ønske om at understøtte bosætningen på landet, og ved en lovændring i 2010 blev bopælspligten udvidet fra 8 år til 10 år. Samtidig blev bopælspligten gjort upersonlig. Det vil sige, at det blev muligt at udleje sin landbrugsejendom og på den måde opfylde sin bopælspligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du udlejer din landbrugsejendom

Hvis man vælger at udleje ejendommen, og dermed lader en lejer opfylde bopælspligten, skal man informere Landbrugsstyrelsen om, hvem man udlejer til. Samtidig skal man indsende en kopi af lejekontrakten, eller anden dokumentation for aftale om fast bopæl, til Landbrugsstyrelsen.

Hvis ejendommen fraflyttes, og der kommer en ny lejer, skal du indsende oplysninger om den nye lejer og en kopi af lejekontrakten til Landbrugsstyrelsen.

Gælder også for selskaber

Et selskab kan kun opfylde bopælspligten ved, at en lejer tager bopæl på landbrugsejendommen. I forbindelse med selskabserhvervelse af en landbrugsejendom, skal selskabet derfor altid indsende en kopi af lejekontrakten eller anden dokumentation for, at bopælspligten opfyldes.

Både personlige erhvervelser og selskabserhvervelser vil blive kontrolleret for erhvervelsesperioden 2013-2017.

Landbrugsstyrelsen udfører en stikprøvekontrol, hvor 5 procent af alle erhvervelser i den valgte periode kontrolleres. Landbrugsstyrelsen henter oplysninger i eksisterende dataregistre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis et udtræk fra registrene viser, at bopælspligten ikke er opfyldt, foretages der en høring. Det betyder, at man som ejer af landbrugsejendommen modtager et brev fra Landbrugsstyrelsen.