Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Landbruget vil hjælpe de udryddelsestruede insekter

Af Maskinbladet - 10. apr. 2019 KL. 10:20

  • ww333170_1
  • ww333170_2

Landmændene skal igen i år inspireres til at give naturen en håndsrækning.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at insektlivet i Danmark er trængt, og hvert år kommer der nye meldinger om tilbagegangen i biodiversiteten. I et forsøg på at give naturen en håndsrækning har LandboNord i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening de sidste år arbejdet med at tilbyde lodsejere at etablere såkaldte faunastriber på markerne. Faunastriberne er striber hvor der sås vildtvenlige blomster til glæde for fugle og insekter. Sidste år nåede faunastriberne en længde på 100 km fordelt i hele Nordjylland, og håbet er at gøre kunsten efter i 2019.

Det er muligt at vælge mellem to forskellige typer af faunastriber:

En blomsterstrib, som består af en lang række flotte sommerblomster der giver en flot og farverig stribe med en lang blomstringstid. Blomsterne sørger derudover for vigtig nektar til bier og insekter.

En vildtstribe, som har som formål at producere pollen og nektar som tiltrækker bier, sommerfugle mv. Blandingen giver føde til en lang række insekter som dermed fungerer som fødegrundlag for fugleunger i marken. Vildtstriben er flerårig og har også god effekt ved genblomstring sæsonen efter.

- Faunastriberne er måske et lille tiltag, men selv små tiltag skal være velkomne i forsøget på at hjælpe den trængte biodiversitet i den danske natur. Vi håber at faunastriberne vil inspirere landmændene til at lave endnu flere tiltag der kan hjælpe insekterne, siger Camilla Thomsen, miljøkonsulent ved LandboNord.

Striberne kan placeres overalt i marken; langs skel, grøfter, skov, læhegn eller måske langs indkørslen til ejendommen. Faunastriber er et ønsket tiltag fra statens side, og det er derfor sikret at de stadig er støtteberettiget under grundbeta-lingsstøtten som vildtvenlige tiltag. Det eneste krav er, at de ikke er over 10 meter brede eller udgør over 10 procent af markens areal.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame