Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

- Kløvergræsset er uundværlig på min bedrift

Af Morten Damsgaard - 14. maj. 2018 KL. 06:05

  • ww291702_1
  • ww291702_2
  • ww291702_3

På Elmegaarden har kløvergræsset en hel særlig fokus, da ét enkelt år med lave udbytter vil være en katastrofe.

Lars Kristiensen driver Elmegaarden ved Frederiks i det midtjyske mellem Viborg og Herning, og han er specielt glad for kløvergræs. Han er så glad for kløvergræs, at han sammen med blandt andet DLF tilbage i 2014 var vært for Græsland 14, som blev et stort tilløbsstykke med over 3.000 besøgende og 70 maskinsæt kørende på Lars Kristensens græsmarker.

I 2018 gentages succesen, hvor Lars Kristensen og Elmegaarden lægger areal til arrangementet, som igen byder på demonstration at den nyeste teknik til bjergning af kløvergræsset i marken.

citat startcitat start

- Det er tydeligt at se hvilke sorter og blandinger, som klarer sig bedst, og det er spændende at følge udviklingen i parcellerne på nærmeste hold.

- Lars Kristensen, Elmegaarden Frederiks

citat slutcitat slut

- Jeg synes det er rigtigt spændende, og en dag, som er meget givende. Derfor er jeg klar til at lægge marker til igen, fortæller den midtjyske landmænd, som driver 465 hektar jord og har 800 malkekøer.

Græsset i centrum

- Kløvergræsset er uundværlig på min bedrift. Det er en katastrofe, hvis vi går ned i udbytte ét enkelt år, derfor er der fuld fokus på græsset, fortæller Lars Kristensen og begrundet det med, at der ikke er plads i markplanen, til at tage enten mere græs eller majs ind, for at kompensere for et dårligere år.

For at sikre sig, at Elmegaarden avlere det mest mulige på hver hektar, så indgik Lars Kristensen en aftale med DLF for nogle år siden, hvor han blev Græspartner med DLF.

- Det betyder blandt andet, at der er parceller på ejendommen, med forskellige sorter og blandinger, hvor vi sammenligner flere forskellige områder, som eksempelvis genspiring, og hvordan græsset klarer sig ved forskellige stubhøjder.

- Marken, hvor parcellerne er placeret, dyrkes som om 'de ikke eksisterede', hvilket betyder, at der eksempelvis er gyllespor igennem, og på den måde får vi et ret godt virkeligheds billede af dem, fortæller han og bemærker, at det giver rigtig mange a-ha-oplevelser, at være med i projekterne.

- Det er tydeligt at se hvilke sorter og blandinger, som klarer sig bedst, og det er spændende at følge udviklingen i parcellerne på nærmeste hold.

Nyeste teknik

Et andet område, som Lars Kristensen anser for at være meget vigtigt, når vi taler om høje udbytter i kløvergræsset, og at få det mest optimale ud af hver hektar, er rettidigheden med bjergningen af kløvergræsset.

- Det glæder om at have en maskinstation, som har det nyeste teknik på marken, da man med nyere maskiner gerne skulle undgå driftsstop, hvilket jeg anser for meget vigtigt.

Lars Kristensen bruger selv 60 procent af sin tid i marken, og netop markarbejdet klarer man selv en meget stor del af på Elmegaarden.

- Om det er en selv eller maskinstationen, som klarer arbejdet er underordnet, bare det er med nyt maskineri ved især ensileringsopgaverne, da det ikke er en ubetydelig detalje, om det er en mand eller fem mand, som pludselig kommer til at holde stille på grund af driftsstop på nøgle maskinerne, som eksempelvis finsnitteren.

Sammen med en nabo-ejendom, som også selv har en mælkeproduktion, samarbejder Lars Kristensen om alt maskineriet til bjergning af foder.

- Jeg råder over et skårlæggersæt, en rive og en frakørselsvogn, mens samarbejdspartneren råder over en selvkørende finsnitter og en frakørselsvogn. På den måde hjælper vi hinanden.

Lars Kristensen fortæller, at for at holde det nyeste maskineri på marken, så bliver den selvkørende finsnitter byttet hver tredje år.

- Det betyder også, at vi kører for tre andre mælkeproducenter, for på den måde at kunne retfærdiggøre en jævnlig udskiftning af maskineriet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame