Forskere har gjort en stor arkæologisk opdagelse i en israelsk sø, som kaster nyt lys over urmenneskets talent for jorddyrkning. Her dyrkede man angiveligt korn for hele 23.000 år siden, længe før de tidligste eksempler, man før har kendt til, det skriver ing.dk.
Hidtil har man troet, at de sumpede flodbredder i Mesopotamien i det nuværende Irak, var det første sted, hvor mennesket dyrkede jorden, og at det skete for omkring 12.000 år siden. Nu viser opdagelsen af nogle ukrudtsarter fra en gammel boplads på bunden af søen Genesaret i Israel altså noget andet.
- Mens fuldskalalandbrug ikke blev udviklet før senere, viser vores undersøgelse, at simpel jorddyrkning er begyndt langt tidligere end hidtil troet, hvilket giver os anledning til at genoverveje vores forfædres evner,« siger Marcelo Sternberg, professor i molekylær biologi fra Harvard ifølge ing.dk.
Forskerne fandt plantemateriale på resterne af en boplads for tidlige fiskere og samlere. Bopladsen var meget velbevaret, da den har været dækket af søbund, hvor det lave iltindhold har bevaret stedet. På bopladsen fandt man resterne af seks forrådskamre og en større plantesamling. Forskerne fortæller, at at tidlige mennesker her havde opmagasineret hele 140 plantearter. Heriblandt spiseligt korn som hvede, byg og havre.
Derudover fandt forskerne desuden en kornplade, der er et stenværktøj, hvorfra kornet blev udvundet - samt en fordeling af frø omkring dette værktøj, hvilket peger på, at kornet er blevet forarbejdet til videre brug. Dette underbygges af tilstedeværelsen af segl og lignende dyrkningsværktøj på stedet. Det tyder samtidig på, at urbefolkningen bevidst har kunnet planlægge høsten af korn.
De nye fund åbner nu muligheden for, at urmennesket havde et udmærket kendskab til landbrug og dyrkningsplanlægning næsten dobbelt så tidligt som hidtil troet.
