Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

- Guldsjakalen truer vores natur

Af Kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre i Midt- og Vestjylland. - 3. sep. 2018 KL. 12:30

Både Danmark og EU bør forholde sig mere aktivt til guldsjakalen, mener Erik Poulsen (V).

DEBAT: Ulven er ikke det eneste rovdyr, vi døjer med i det danske landskab. Den lille fætter ? guldsjakalen - har de seneste par år også angrebet og dræbt får i både Vest- og Sønderjylland.

Senest blandt naturplejefår på Harboøre Tange, der er et vigtigt yngleområde for truede engfugle.

Med millionstøtte fra EU har Naturstyrelsen her gennem flere år forsøgt at forbedre levevilkårene for engfuglene. Blandt andet ved afgræsning med får.

Den indsats er spildt, hvis fårene fortrænges af guldsjakalen, som i lighed med ulven har spredt sig som en steppebrand over hele Europa. I flere østeuropæiske lande er guldsjakalen på vej til at blive mere udbredt end ræven, og hvis den fortsat får frit spil her i landet, vil vi i løbet af få år stå med et problem i vores natur, der er langt mere alvorligt end for eksempel mårhunden.

Der er derfor brug for, at vi både i Danmark og EU forholder os mere aktivt til guldsjakalen. En forvaltningsplan bør indeholde muligheder for erstatning til husdyrholdere og en mere fleksibel adgang til regulering af rovdyr, der er angriber husdyr. Gerne i form af en egentlig jagttid på guldsjakalen, der ikke er en truet bestand.

Ved samme lejlighed kan vi både her i landet og i EU udarbejde en lignende og mere tidssvarende plan for forvaltningen af ulven.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame