Da vi for nogle år siden var på jagt efter kuldetolerante enzymer i fjordene ved Sydgrønland, faldt vi tilfældigvis i snak med en mand, der dyrkede kartofler deroppe.
- Han fortalte, at han havde dyrket kartofler på præcis samme stykke jord i mange år. Det fangede selvfølgelig vores opmærksomhed, siger Peter Stougaard om forskningsprojektet Biocontrol bakterier fra Grønland.
Peter Stougaard er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, og det blev ikke hans eneste besøg i den grønlandske kartoffelmark.
- I Danmark og andre steder i verden kan man ikke dyrke kartofler samme sted år efter år, da de vil blive angrebet af skimmelsvampe, men det sker altså ikke i Grønland. Så vi tog derfor derop igen for at undersøge, hvad der foregik i den grønlandske jord. Og vi fandt svampene i jorden, men ikke på kartoflerne. Men hvordan slipper kartoflerne for svampene, spørger Peter Stougaard og svarer selv:
- I den grønlandske jord fandt vi også en meget høj frekvens af bakterier, der producerer stoffer, der hæmmer væksten af svampene. Der viste sig simpelthen at være en god balance mellem mængden af skimmelsvampe og gode bakterier i jorden.
Bæredygtig sprøjtning
Forskerne har siden arbejdet videre med at undersøge stofferne, der hæmmer svampene. Blandt andet ved hjælp af genomsekventering, molekylær genetik og imaging mass spectrometry.
- Vi håber, at vi kan finde mikroorganismer, der kan bruges til at sikre et mere bæredygtigt landbrug ikke kun i Grønland men også i Danmark og resten af Europa. Måske kan de naturlige isolater af stofferne sprøjtes direkte på marken og hæmme problematiske svampe. Men vi undersøger også de molekylære mekanismer nærmere, så vi f.eks. kan optimere dannelsen af stoffet, fortæller Peter Stougaard.
Forskning kan også være interessant for kartoffeldyrkningen i Grønland, der spreder sig nordpå i takt med klimaændringerne og er afhængig af de særlige forhold i jorden.
Projektet har modtaget støtte fra den daværende Kommission for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, og senest har Villum Fonden støttet projektet, som nu også foregår i samarbejde med DTU.
mbl
