En faring med 25 smågrise får ikke jubelscener frem på Risbjerg Landbrug på Fyn. Risbjerg Landbrug er en økologisk svinebesætning på 300 søer og er derudover demonstrationsbrug under Udviklingscenter for Husdyr på Friland ? et center der er etableret på initiativ af Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse.
Hans Erik Rasmussen, der sammen med Kirsten Rasmussen, har drevet den fynske frilandsproduktion siden 1993, viser, hvorfor den voldsomme frodighed ikke er noget bevendt i frilandsproduktionen.
- Vi får en masse små grise, der ikke kan klare sig på friland. Det ender med 10 grise, der overlever, og 15 døde, og det tæller ikke godt i statistikken, siger Hans Erik Rasmussen.
- På friland når vi aldrig op på det samme antal grise pr. årsso som i de konventionelle besætninger. Dels fordi vores søer på grund af længere diegivningsperioder kun får to læg om året, dels fordi ammeso-produktion er svært at praktisere på friland.
Men derfor mener Hans Erik Rasmussen alligevel, at der er noget at hente, hvis avlsdyrene bliver mere målrettet frilandsproduktion.
Har hentet engelske moderegenskaber
Derfor er han glad for det projekt, der er sat i gang i hans besætning. Der er indsat engelske Saddelback- og engelske Duroc-krydsninger.
- Vi har kigget os rundt omkring i andre lande, hvor frilandsproduktion er udbredt, for at finde alternative racer. De to engelske racer er valgt for deres moderegenskaber. Vi håber, at de kan holde liv i flere smågrise, og det er det vi koncentrerer os om i første omgang. Det næste vil være at se på kødkvaliteten, for det er en anden gris, der efterspørges i Danmark, end den, der produceres på friland i England, siger Marianne Bonde, der er den ene af tre ansatte i Udviklingscentret for Husdyr på Friland.
Foreløbig er Hans Erik Rasmussen begejstret for de engelske Saddleback-krydsninger.
- De har virkelig vist, at der er forskel på racerne. De har et dejligt roligt temperament. De skriger ikke op, når de vaccineres, de roder ikke i marken på samme måde som de andre, og så får de i øvrigt ikke diarré så let som andre grise.
Søger ny bæredygtig produktionsform
Forsøget med de alternative racer er ikke det eneste projekt, der er sat i gang under Udviklingscentret, der blev etableret i 2010.
- Vi har haft frilandskonceptet i 20 år uden udvikling i produktionsformen og uden den samme produktivitetsfremgang som i den konventionelle produktion. Nu søger vi en ny bæredygtig produktionsform til friland ved at se på de forskellige udviklingsparametre, siger Marianne Bonde.
Der er igangsat udvikling af en ny hytte til farende og diegivende søer. Blandt andet indrettes en hytte til fire søer med separate rum.
Der ses på, om kødkvaliteten påvirkes af, om slagtegrisene går på arealer med forskellige plantetyper.
Det undersøges, om hamp-proteiner er et velegnet proteinfoder til frilandsgrisene, idet proteinforsyningen er en af udfordringerne i den økologiske produktion.
Både økologer og frilandsproducenter ønsker at slippe for kastrationen, og derfor eksperimenteres der både med fodring af hangrise og med færdigfedning på græs, som måske kan have effekt på ornelugten.
Desuden er der projekter i gang, der skal kaste lys på, om kombinationen af energipil-produktion og frilandsgrise har en positiv miljøeffekt.
