DEBAT

Ida Auken antyder igen og igen, at den nuværende regering presser forskere til at nå frem til bestemte resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor ved den radikale politiker dét fra? Hvorfor tror hun, at forskere kan købes for penge? Er det noget, hun har erfaringer med og selv har praktiseret i sit tidligere virke som miljøminister? Det er måske derfor, adskillige forsknings-resultater fra Aarhus Universitet flugtede med Auken-regimets holdninger - selv om de så efterfølgende er blevet underkendt af det internationale forskerpanel, der skulle evaluere de danske kvælstofmodeller?

I Bæredygtigt Landbrug har vi intet imod at presse systemet omkring forskerstanden - blandt andet med kravet om, at flere universiteter kommer i betragtning til myndighedsbetjeningen. Det skyldes imidlertid ønsket om bedre kvalitet og færre tilfælde af direkte vildledning.

Der er i øvrigt noget helt galt, hvis forskere oplever det som en "klemme" at skulle levere kvalificeret videnskabelig myndighedsbetjening uden politiske holdninger!