DEBAT: Mange landmænd står op hver dag og knokler løs. Og når de går i seng, er de blevet endnu fattigere. Men det vender en dag - og når det gør, trækker det en masse virksomheder med op. Så vækster hele den underskov af smede- og industrivirksomheder, der lever af landbruget og tusinder af andre underleverandører, man ikke hører om. Danmark er et produktionsland - også af fødevarer.
Men det går trægt i det danske landbrug. Investeringskrisen, den russiske handelsembargo og overfyldte kinesiske mælkelagre har sat sine spor. Hertil kommer svingende offentlige investeringstilskud, der rammer hele branchen. Hver gang der åbnes for en ny tilskudsordning, sættes planlagte moderniseringer i stå, og virksomhederne svæver i usikkerhed om hvorvidt, der bevilges finansiering.
Det gør det svært at justere bemandingen i forhold til ordretilgangen. Meget af arbejdet kræver en viden, som er ressourcekrævende at erstatte, når der pludselig igen er grønt lys, da der samtidig er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, som smede, teknikkere og mange flere.
Problemer med adgang til finansiering vanskeliggør investeringer i avancerede produktionsprocessor, opdyrkning af nye vækstmarkeder til erstatning for det svigtende hjemmemarked og gennemførelse af nødvendige ejerskifter. Samtidig ånder den skærpede internationale konkurrence hele tiden landbruget i nakken.
Når det går godt for fødevareproduktionen, går det godt for landdistrikterne. For det er herude, det foregår. Og det har betydning for resten af Danmark, da det bidrager til både eksporten og beskæftigelsen. Hertil kommer den danske agroindustri, som har kompetencerne til at bidrage til at løse verdens fødevareudfordringer.
Nye globale trends skaber et øget potentiale for eksport af bæredygtig og resourceeffektiv landbrugsteknologi til fjerne vækstmarkeder. Danmark skal værne lidt mere om det guldæg og huske, at vi er et produktionsland - også af fødevarer.
