Ny dyrevelfærdsaftale: Det betyder den for grise

Et bredt flertal bestående af regeringspartierne Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet er blevet enige om Danmarks første dyrevelfærdsaftale.

Aftalen indeholder 31 initiativer, som skal styrke dyrevelfærden i Danmark. Syv af initiativerne er målrettet grise, mens to af de tværfaglige initiativer også er relevante for grisebruget.

Pattegriseoverlevelse

Pattegrisedødeligheden er en øm tå for griseproducenterne, og fokus har været på at nedbringe den i en årrække. I aftalen er partierne enige om, at der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt managementinitiativer. Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2024 med bred inddragelse af relevante aktører, hvorefter aftalekredsen forelægges anbefalinger til drøftelse.

Løse søer i farestalde

Med den nye dyrevelfærdsaftale gøres det lovpligtigt, at nye farestier bygges, så de er indrettet til løsdrift, og at anvendelsen af kassestier udfases. Udfasningen af anvendelse af fiksering i eksisterende farestalde skal udfases med en overgangsperiode, som er lang nok til ikke at udgøre en ekspropriation.

Det vil dog fortsat være lovligt at bruge beskyttelsesbøjler i de første dage omkring faring.

Sodødelighed

Også sodødeligheden er der fokus på, og derfor er partierne enige om at indføre et krav om, at alle medarbejdere i sobesætninger med mere end ti søer, skal mødes af et krav om uddannelse.

Samtidig skal der fastsættes krav om, at besætningsejere løbende skal holde sig opdateret på sodødeligheden i deres besætninger.

Hvis besætningen har overtrådt en kommende grænseværdi for sodødelighed over en periode på fire måneder, skal besætningsejeren indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi.

Samtidig skal Fødevarestyrelsen afdække eksisterende viden om variationer i sæsonbestemt sodødelighed og dødeligheden blandt forskellige avlslinjer.

Hele haler

Partierne bag aftalen vil igangsætte en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer.

Det skal sikre, at flere danske grise har hele haler.

Overbrusning i stalde

Der er allerede krav om, at der skal være installerede overbrusningsanlæg i stalde, hvor grise går i løse grupper. Der er dog ingen krav om, at anlæggene skal anvendes. Derfor skal der indføres regler for brug af overbrusningsanlæg for at fremme grisenes velfærd og blandt andet reducere forekomsten af halebid.

Bedøvelse ved kastration

Partierne bag aftalen vil indføre krav om bedøvelse ved kastration, så det også gælder inden hangrisene er syv dage gamle.

Mere kontrol og ny medicinopgørelse

Blandt en række tværfaglige initiativer i aftalen har især to indflydelse for griseproducenter.

For det første skal der indføres et øget kontrolniveau, så en gennemsnitlig besætning besøges hvert femte år. Kontrollen fokuseres mod besætninger, hvor der er faglig begrundelse for at hæve kontroltrykket. Samtidig styrkes datagrundlaget med henblik på at fastlægge kriterier for udpegning til kontrol, så indsatsen fokuseres yderligere på de områder og besætninger, hvor behov for kontrol og vejledning, hedder det i aftalen.

Såfremt der ved kontrolbesøget konstateres overtrædelser, vil besætningen blive genstand for opfølgende kontrol, men den anden opfølgende kontrol bliver til gengæld afskaffet.

For det andet skal antibiotika opgøres bedre, og derfor skal den nuværende opgørelsesmetode i kilogram aktivt stof suppleres med en opgørelse i antal doser.

Lang udfasning

Hos Landbrug & Fødevarer glæder Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, sig over, at aftalen er bred. Det gør han, da det sikre forudsigelighed og langsigtede rammer for branchen.

Samtidig glæder han sig over, at mange af tiltagene i dyrevelfærdsaftalen afspejler sektorens egne mål for udviklingen af dansk griseproduktion, som beskrevet i Vision for fremtidens griseproduktion.

- Der er naturligvis en del ting, jeg havde skrevet anderledes, hvis jeg selv skulle have skrevet den her dyrevelfærdsaftale, og jeg kommer til at være meget opmærksom på, hvordan overgangsordningen for løsdrift udmøntes. Vi skal have en overgangsordning, der tager hensyn til den normale afskrivningstid for en bygning, der er 30 år, så vi sikrer ordentlig tid til afskrivning af de eksisterende stalde. Når det så er sagt, er jeg også meget tilfreds med, at man politisk set har lyttet til, hvor sektoren selv ser, at fremtiden er. Når der lander sådan en aftale her, får vi virkelig at se, hvor værdifuldt det er, at vi som sektor har taget et proaktivt ansvaret og sat os sammen og peget på, hvordan vi mener, at fremtiden skal se ud, siger Erik Larsen.

Også hos Økologisk Landsforening er landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed tilfreds med aftalen, selv om hun gerne havde set at aftalen var mere ambitiøs.

- Vi er i Økologisk Landsforening glade for at se, at dyrevelfærdsaftalen italesætter behovet for nye robuste griseracer i landbruget, der giver færre men mere robuste smågrise. Det redder griseliv - både de små og de store. Selvfølgelig skal pattegrise beskyttes mod smerte, når de kastreres. Det er vi allerede i gang med i økologien, siger hun.