Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Overblik over reaktionerne på mulig CO2-afgift: Mange er skeptiske
Der var ikke gået mange minutter fra Michael Svarer gik i gang med sin gennemgang af ekspertgruppens rapport om en grøn skattereform på landbruget, før de første reaktioner kom.
Her er samlet et overblik over nogle af dem, hvor tendensen er, at de flest aktører med tilknytning til landbruget er skeptiske.
Svarer-rapporten glemmer landbrugets positive rolle
Direktøren for Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, mener, at Svarer-rapporten glemmer landbrugets positive rolle ved optag og udnyttelse af CO2.
Hos Mejeriforeningen er holdningen, at det vil være helt forkert at stirre sig blind på en høj ensartet afgift, som den eneste vej frem mod et lavere klimaaftryk. Men branchen er klar til at tage deres del af ansvaret for at nedbringe klimaaftrykket fra mælken.
Bæredygtigt Landbrug mener, at en afgift på ikke-målbare biologiske processer er uacceptabel.
- Bæredygtigt Landbrug anerkender klimaudfordringerne og har en positiv vilje til at skabe forandringer og en overbevisning om, at vi når klimamålet i 2030 helt uden en CO2-afgift ved fokus på intelligente løsninger, siger formand Peter Kiær.
De grønne går efter den højeste afgift
Økologisk Landsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Danva, Danmarks Naturfredningsforening og den grønne tænketank Concito er alle enige om, at CO2-afgiften skal helt op på højeste anbefaling fra Svarer-udvalget; nemlig 750 kroner per tons CO2.
Helt så klar er udmeldingen fra Landbrug & Fødevarer ikke, der skal være en del af forårets trepartsforhandlinger. Her forudser formanden, Søren Søndergaard, at der venter en kæmpe opgave, hvor han blandt andet vil arbejde for godskrivning af landbrugets bidrag til energien.
Den grønne trepart består af fem ministre, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Concito deltager som en såkaldt særskilt videns part. De skal være klar til at aflevere resultatet af deres forhandlinger til politikerne i juni.
Og netop ventetiden er udfordrende for landbruget, mener landboforeningen Vestjysk.
- Svarer-rapporten rejser uendeligt mange spørgsmål i landbruget og sætter hele erhvervet i en tomgang, hvor vi ikke rigtig tør foretage os noget, siger formanden for landboforeningen vestjysk, Jacob Spangsberg.
Hos LandboUngdom er det vigtigt, at en CO2-afgift skaber stabile og langsigtede rammer.
- For næste generation er det vigtigt, at vi med en CO2-afgift skaber nogle gode, stabile og langsigtede rammer for at kunne bidrage til den grønne omstilling.
Klar udmelding fra Danmarksdemokraterne, tøven fra Venstre
Selv om der altså er flere måneder til, at resultatet af trepartsforhandlingerne kommer, så er Danmarksdemokraterne allerede nu klar med deres holdning. De kommer ikke til at støtte en afgift på landbruget.
- Det er for mig fuldstændig ubegribeligt, at vi i Danmark, som det første og eneste land i verden, vil indføre afgift på vores landbrugsproduktion. Hvorfor skal Danmark gå solo, spørger Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby, der også er formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Knap så klar er udmeldingen fra Venstre og økonomiminister Stephanie Lose.
- Jeg tager ikke udgangspunkt i nogen af modellerne og ved ikke, hvordan det endelige resultat kommer til at blive. Der kommer til at ske ændringer i dansk landbrug. Det vil der gøre uanset, om der kom en CO2-afgift eller ej, siger Stephanie Lose.
Flere bekymringer
Hos Landsforeningen Danske Mælkeproducenter er de dog ikke bange for at komme med en klar udmelding; de mener fortsat at husdyrs fordøjelsesprocesser skal friholdes for klimaafgifter.
- Landbruget optager langt mere CO2, end der udledes, men det er der ingen godskrivning for, lyder det fra foreningen.
Landdistrikternes Fællesråd, er bekymret for balancen i Danmark, hvis der bliver indført en klimaafgift på husdyrproduktionen.
- Landbruget bidrager med mange tusinde arbejdspladser i landdistrikterne, ikke mindst i land- og yderkommuner, hvor fødevareerhvervene i nogle kommuner udgør 12-18 procent af beskæftigelsen, og har en stor betydning for den lokale udvikling og vækst, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Model 1 i Svarer-rapporten har den højeste CO2-afgift og lægger op til en afgift på 750 kroner per tons CO2. Samtidig er estimatet, at modellen vil koste 8.000 danske arbejdspladser.
Vurderingen er samtidig, at model vil betyde, at prisen på 500 gram hakket oksekød vil stige med 4,50 kroner i disken hos landets slagtermestre. Og selv om det ikke lyder af meget, bekymrer det FødevareDanmark.
- Egentlig synes jeg, at danskerne allerede betaler mere end rigeligt for deres fødevarer. Men når der nu ser ud til at være et politisk flertal, der ønsker at indføre en CO2-afgift, så vil jeg da klart anbefale, at man finder en model, hvor de udenlandske fødevarer afgiftspålægges i samme omfang som de danske, siger Leif Wilson Laustsen, der er direktør i FødevareDanmark, der blandt andet repræsenterer Danske Slagtermestre.
Først når Folketinget genoptager arbejdet efter sommerferien, går de egentlige politiske drøftelser om en afgift på landbruget i gang.
