Lyt til artiklen:

Tyskland ser frem til hård strukturudvikling og en halvering af landbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Antallet af landbrug i Tyskland vil bliver mere end halveret til 100.000 frem til 2040. Det viser en analyse foretaget af Tysklands næststørste bank, DZ-Bank med hovedkvarter i Frankfurt am Main.

Den offentliggøres samtidig med, at traktorerne ruller i protestdemonstrationer i Tyskland og har givet anledning til store overskrifter i fagbladene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brancheanalytiker Claus Niegsch fra banken slår fast, at de store landbrugsvirksomheder vil komme til at præge landbruget, som det er sket mange andre steder i Europa.

Tysk maskinstation om protester: Landmændene vil blive endnu mindre konkurrencedygtige

Se også:

Tysk maskinstation om protester: Landmændene vil blive endnu mindre konkurrencedygtige

I dag er der en kvart million selvstændige landmænd i Tyskland, og gennemsnitsstørrelsen er på 68 hektar. Mange er familiebedrifter, som går i arv gennem generationer, og udviklingen i Tyskland har på flere måder stået stille Tyskland i forhold til i Danmark. Det ændres der på i de kommende år ifølge bankens analytiker.

De små landbrug bliver ramt af stigende krav om miljø, klima, dyrevelfærd samt bureaukrati. Hertil kommer udfordringer med mangel på kvalificeret arbejdskraft, pensioneringen af babyboomere født i 1960'erne og bekymringer om arv til bedriften.

En omstilling af landbruget vil kræve store investeringer, som sandsynligvis vil påvirke mange landmænd i de kommende år.

DZ BANK-analytiker Claus Niegsch, som har været involveret i sektoren i årevis, vurderer situationen således:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På længere sigt vil industrien blive domineret af flere og flere store, kapitaltunge og økonomisk organiserede landbrugsvirksomheder, der anvender den nyeste teknologi.

Samlet set vil landbrugsproduktionen i Tyskland blive endnu mere kapitalintensiv, end den allerede er i dag. På længere sigt truer dette den århundredgamle model af familiegården.

Claus Niegsch mener, at landbruget i Tyskland har mistet sin betydning for den samlede økonomi i landet, og at brugene har været påvirket af øget konkurrence og stigende afhængighed af verdensmarkedspriserne.

Stigningen i fødevarepriserne siden 2022 har gavnet, men på lang sigt er landbrugssektoren ikke en dynamisk kilde til vækst. Prisjusteret har værdiskabelsen i landbruget i årtier gået sidelæns, fremgår det af analysen.