Lyt til artiklen:

Horsch fortsætter de gamle dyder i ny Pronto 7 DC

00:00
Hastighed: ???x
01:30

Med 7,2 meters arbejdsbredde passer den nye Pronto 7 DC lige til 36 meters plejespor, idet det passer med fem træk med såmaskinen.

Som noget helt nyt er Horsch begyndt at lege med noget, de kalder Airforce. Et system, som kan måle skærtrykket på hvert enkelt såskær. Det betyder, at man altid vil kunne have det rigtige tryk på skæret og dermed også den korrekte sådybde, selv om jordtypen ændrer sig på marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Airforce-systemet skal testes færdigt hos Horsch, inden det kan tilvælges til nye Pronto-såmaskiner. Systemet skal lette chaufførens arbejde ved automatisk at kunne indstille trykket på såskæret, så man hele tiden har den korrekte sådybde. Selvom Arne Gejl, produktspecialist ved Horsch, maner til, at man stadig skal huske på at kunne sit håndværk med såmaskinen, når man kører.

Maskinen har fået nogle enkelte nye features som Parradisc, som er et mini parallelogram, der kan sikre et højere skærtryk, når man snakker om ekstrem jord.

Parradisc kommer også senere til alle andre modeller i Pronto-serien.

Ellers fortsætter den Nye Pronto 7 DC de gamle dyder med samme principper, som på de andre såmaskiner i Pronto-serien.

Se mere om Pronto 7 DC i videoen øverst i artiklen.