Lyt til artiklen:

96.000 danskere tog på opdagelse i dansk landbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Der blev klappet køer, set på kyllinger og grise, smagt på kirsebærvin og hørt om klimatiltag, planteforædling og grøn energi, da 84 landmænd og virksomheder i går åbnede dørene op og bød gæster indenfor til Åbent Landbrug.

Det skriver Åbent Lanebrug i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af de landbrug der viste produktionen frem var Skovgaard ved Silkeborg, hvor dagens mange gæster både kunne se malkekøer, kødkvæg, frilandsgrise og høns.

Værterne Joan og Hans Skovgaard glædede sig over, at så mange danskere havde lyst til at bruge søndagen på Skovgaard.

-Det er vigtigt for os, at danskerne får et godt indtryk af dansk landbrug og hvad det er. Vi vil gerne være med til at fortælle den gode historie om landbruget, og vi håber, at vi kan give alle vores gæster en god oplevelse ved at åbne vores døre, sagde Joan Skovgaard.

rich-media-2
Et af de landbrug der viste produktionen frem var Skovgaard ved Silkeborg. Pressefoto: Claus Haagensen.

Tæt på dyrene

Blandt deres gæster denne søndag var Carsten Skov, der sammen med familien var til Åbent Landbrug for første gang.

-Det er fedt, at man kan komme så tæt på dyrene, og børnene elsker at være her. Der er mange forskellige aktiviteter, og det er et godt arrangement, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var Stine Kristensen enig i. Hun var sammen med sin familie til Åbent Landbrug for tredje gang.

-Det er børnevenligt, og alt er i børnehøjde, så selvfølgelig skulle vi af sted igen i år, sagde hun.

De 96.100 danskere der brugte søndagen på landet, kunne se både køer, grise, høns, får, geder og alt det der vokser på marker og buske. Derudover var der i år også mulighed for at besøge virksomheder og lære mere om produktion af blandt andet mejeriprodukter, biogas, dyrkning af forskellige grøntsager og planteforædling.

Åbent Landbrug har inviteret på landet siden 1995, det ligger altid den tredje søndag i september og er gratis. I 2024 er der Åbent Landbrug den 15. september.