Lyt til artiklen:

Gode råd i mødet med ulven

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Der lever i øjeblikket omkring 29 voksne ulve i Danmark og antallet er stigende. Dermed er mulighederne for at se ulvene eller deres spor i naturen bedre end nogensinde, og ulveturismen er stigende, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er baggrunden for, at Miljøstyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at udarbejde anbefalinger i form af guidelines for ansvarlig adfærd for ulveturister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anbefalingerne bygger på internationale erfaringer og gælder både for individuelle ulveturister og grupper.

- I takt med, der kommer flere ulve i Danmark, ser vi også en voksende interesse for ulveturisme. Derfor har vi nu med hjælp fra Aarhus Universitet udarbejdet anbefalinger for god og sikker opførsel, når man tager ud for at se på ulve, siger Lasse Jensen, Miljøstyrelsen.

- Det er positivt, at folk, har fået mulighed for at få en særlig naturoplevelse ved at se ulve i naturen. Men samtidig er det vigtigt, at naturgæsterne ikke unødigt forstyrrer ulvene eller private lodsejere med arealer, hvor ulve færdes. Derfor anbefaler vi at følge de nye guidelines, forklarer han.

Et af rådene lyder: Hvis du ser en ulv, skal du lade den være i fred. Lad være med at nærme dig eller forstyrre den med lys eller lyd.

Læs alle de gode råd ved mødet med ulven.