Klar konklusion: Ulven undgår kontakt med mennesker

Omkring midnat den 6. december 2022 blev en ung hanulv fanget og GPS-mærket på Borris Skydeterræn i Vestjylland.

Det var medarbejdere fra den nationale ulveovervågning, der stod for mærkningen på bestilling af Miljøstyrelsen. Nu foreligger der resultater af overvågningen i form af et notat om ulvens færden i de første tre måneder efter mærkningen.

I en pressemeddelelse oplyser Miljøstyrelsen, at de indsamlede data viser, at ulven i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der kan betegnes som "natur". Det vil først og fremmest sige det militære øvelsesterræn på Borris Hede, hvor den er født.

Se også:

Signalet fra GPS-ulv er dødt

21 procent af tiden opholdt den sig i skov, og fem procent af tiden tilbragte den på landbrugsarealer. Kun tre procent at tiden blev ulven registreret på veje, og den opholdt sig slet ikke på arealer, der kan betegnes som "bebyggelse".

- Notatet viser, at den GPS-mærkede ulv opfører sig, som man kan forvente af vilde ulve. Den undgår mennesker og opholder sig i naturen, hvor den har et solidt naturligt fødegrundlag i form af råvildt og krondyr, siger Miljøstyrelsens ulvemedarbejder Lasse Jensen i en pressemeddelelse.

Mest aktiv ved solopgang og solnedgang

Formålet med GPS-mærkningen var at følge ulvens færden, kortlægge dens opholdssteder og studere dens adfærd.

GPS-halsbåndet virkede dog kun i de første tre måneder. Det holdt på grund af en teknisk fejl op med at sende signal den 7. marts 2023, og derefter har ulvens færden ikke kunnet kortlægges på samme måde.

Se også:

Ulvegruppe ønsker hele Jylland som ulvezone

Data fra de første tre måneder giver dog et godt indblik i dens bevægelsesmønster. Ulven bevægede sig i gennemsnit ti kilomenter om dagen, og den tilbagelagde de længste afstande lige omkring solopgang og solnedgang, mens den som regel var inaktiv midt på dagen. Dermed svarer det GPS-dokumenterede bevægelsesmønsteret til, hvad man forventer hos vilde ulve.

Ulven er stadig sky

Efter at halsbåndet ophørte med at virke, er ulven blevet observeret flere steder i Østjylland, og den er ved hjælp af DNA-fund blevet sat i forbindelse med to angreb på får i henholdsvis Vejle og Billund kommuner.

Under vejs i forløbet gennemførte Aarhus Universitet, der står for ulveovervågningen sammen med Naturhistorisk Museum Aarhus, et kontrolleret forstyrrelseseksperiment, et såkaldt "rødhætteeksperiment".

Eksperimentet bestod i, at lade en person gå en rute i terrænet og passere ulven i 50 meters afstand. Forsøget skulle belyse, hvad der sker, når en naturgæst uforvarende kommer tæt på en hvilende ulv, som bliver opmærksom på, at et menneske nærmer sig.

Da naturgæsten kom tættere på end 50 meter, rejste ulven sig, bevægede sig væk og fortsatte 8,5 kilometer, før den lagde sig ned og hvilede igen. Det såkaldte "rødhætte-eksperimentet" bekræfter således, at GPS-ulven på ingen måde har mistet sin skyhed over for mennesker, og at den ikke frivilligt befinder sig i menneskers selskab.