Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) gentog adskillige gange i samråd, at Danmark er for lille til ulve. Men så markant har den nye miljøminister, Magnus Heunicke (S), ikke udtalt sig.
Formand for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, har på vegne af Ulvegruppen afleveret 10 forslag om ulveforvaltning til miljøministeren. Formanden har også mødtes med ministeren for at fremlægge rådets forslag. Oprindelig afleverede Ulvegruppen 41 forslag til Lea Wermelin, men ministeren tog kun fire forslag til sig.