En gruppe af langkædede PFAS-stoffer er blevet forbudt i EU, bortset fra visse tidsbegrænsede undtagelser, det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmesiden.

Undtagelserne gælder blandt andet for brandslukningsskum, men med flere krav, for eksempel at alle udslip opsamles ved afprøvning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gruppen består af PFOA lignende stoffer, som har sammenlignelige miljø- og sundhedseffekter. Stofferne er svært nedbrydelige i naturen og ophobes i fødekæden. To af stofferne (PFNA og PFDA) er derudover skadelige for mennesker, da de blandt andet kan skade det ufødte barn og mistænkes for at være kræftfremkaldende.