Lyt til artiklen:

Dansk Planteværn bakker op om ny pesticidstrategi

00:00
Hastighed: ???x
04:17

Regeringen har netop indgået aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der fokuserer på miljø, pesticidbelastning og beskyttelse af grundvandet. Strategien lægger vægt på lav pesticidbelastning, praksis for godkendelser, målrettet kontrol, forskning og fremme af alternativer til sprøjtemidler samt udbredelse af det gode landmandskab, skriver Dansk Planteværn i en pressemeddelelse.

Det er områder, Dansk Planteværn bakker op om, hvor særligt forskning og nye teknologier, herunder biologiske midler og digitale løsninger, har foreningens interesse. Strategiens fokus på at styrke kontrollen og opmærksomheden på ulovlig brug af sprøjtemidler, er tillige områder, Dansk Planteværn prioriterer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 med en dertilhørende handlingsplan blev præsenteret af en bred forligskreds bestående af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Strategien udfordrer landbrugets evne til at reducere pesticidforbruget yderligere, lægger flere restriktioner på deres pesticidanvendelse og rammer visse afgrøder med yderligere afgifter, skriver Dansk Planteværn i en kommentar til pesticidstrategien.

Dansk Planteværn imødekommer strategiens særlige fokus på teknologi og innovation, men havde gerne set, at pesticidafgiftens ændringer ikke var blevet et nulsumsspil, da ændringen i basisdelen har medført arbitrære stigninger i de øvrige dele af afgiften.

Førende i Europa på pesticidreduktioner

Danske landmænd er blandt de dygtigste i Europa til at anvende et lille input af sprøjtemidler og dermed opnå et højt udbytte. Derfor er de også førende i at bidrage til EU-målsætningen i Jord-til-bord-strategien om at reducere pesticidforbruget.

Medlemmerne af Dansk Planteværn forsker i og udvikler både kemiske og biologiske midler, der gør det muligt for alle typer landbrug at producere mere med mindre og således bidrage til at nå de politiske målsætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi erkender, at det var en svær udfordring at nå i mål med en bred pesticidaftale. Den nye aftale tilgodeser vigtige initiativer og i branchen er vi klar til at bistå med nye teknologier, der gør anvendelsen af vores produkter endnu mere målrettet til gavn for både landmanden og miljøet, siger Robert Racz direktør hos BASF og bestyrelsesformand hos Dansk Planteværn.

- Danske landmænd er langt med eksempelvis præcisionsjordbrug og indførelse af IPM-principper og vi vil gerne bidrage til, at de kan nå endnu længere. Det er en af grundene til, at vi i regi af vores europæiske brancheforening har indgået forpligtelser om bæredygtighed for at bidrage til målsætningerne i Jord-til-bord-strategien. Det indebærer bl.a. at branchen vil investere 75 mia. kr. i innovation indenfor præcisionslandbrug og digitale løsninger samt 30 mia. kr. inden for udvikling af biologiske plantebeskyttelsesmidler inden 2030, siger Robert Racz.

Sundhedsfremmende initiativer

Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) angiver et mål for den potentielle belastning af sundhed, miljø og grundvand fra pesticider. Aftalepartierne vedtog en målsætning på 1,43 for at opnå en endnu lavere belastning fra sprøjtemidler end den gældende PBI på 1,96.

For at bidrage til en yderligere reduktion står medlemmerne af Dansk Planteværn bag et lukket påfyldningssystem til marksprøjten, der både reducerer landmandens eksponering og risikoen for punktkildeforurening. Foreningen er positiv overfor, at systemet er blevet inkluderet i aftalen og ser frem til yderligere dialog om implementeringen i dansk landbrug.

- Det lukkede påfyldningssystem er udviklet for at fremme en mere bæredygtig dagsorden. Der er allerede mange danske landmænd, der anvender systemet og vi mener, at landmændene bør tilgodeses for deres investering. Vi vil gerne være en del af løsningen og håber, at det lukkede påfyldningssystem vil vinde indpas hos endnu flere danske landmænd, så landbruget i fremtiden vil blive tilgodeset med en lavere afgift for at implementere miljø- og sundhedsfremmende initiativer, afslutter Robert Racz.