Samlebåndene hos motorfabrikken Deutz kører ikke med lige så høj fart i år, som de gjorde sidste år.

Virksomheden fortæller nemlig, at de i første kvartal af 2015 har solgt 36.907 nye motorer, og det var 17 procent mindre end i samme periode året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deutz forklarer, at nedgangen kan tilskrives et ekstra stærkt salg i 2014.

Motorfabrikkeren fortæller ligeledes, at ordrebogen er knap så flittigt brugt, som i første kvartal af 2014. Samlet set er der løbet ordrer ind for 231 millioner euro, og det er 22,5 procent mindre end sidste år, hvor Deutz modtog ordrer for 414,2 millioner euro i første kvartal.

Selvom Deutz har oplevet en nedgang i omsætning på 7,2 procent, melder virksomheden om en markant stigning i overskuddet for første kvartal af 2015. Det er skudt i vejret fra 1,9 millioner euro sidste år til 10,1 millioner i år.

Generelt forventer Deutz, at dette år bliver et overgangsår, som bliver domineret af en mindre efterspørgsel, og det får Deutz til at spå, at omsætningen vil falde med omkring 10 procent mod slutningen af 2015.