Med virkning fra februar 2015 vil Kragmann A/S blive eksklusiv Full Line New Holland forhandler for Fyn.

Den nuværende New Holland forhandler John Madsen A/S med lokationer i Ørbæk, Tommerup og Vester Åby ophører således som autoriseret forhandler med udgangen af januar 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Madsen A/S har frem til udgangen af januar 2015 fortsat adgang til at sælge New Holland-maskiner, reservedele samt foretage service i samme omfang som hidtil.

Dette sker med fuld opbakning fra New Holland AG, lyder det i en pressemeddelelse.

Egebjerg Smedie ApS vil fortsætte som områdeforhandler.

New Holland og Kragmann A/S undersøger i øjeblikket i fællesskab forskellige muligheder for at dække markedet for salg og service af New Holland produkter på Fyn.

Tidligere på året meddelte John Madsen A/S og Kragmann A/S, at man alligevel ikke kunne nå til enighed om en fusion af de to forretninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Kragmann A/S ser man frem til for alvor at komme i gang med salget af de blå, hvilket har være lidt på standby, mens der blev arbejdet på fusionen.