MI’s forhandling af frakørselsvogne og jordvogne fra Joskin er pr. 1. januar 2014 ophørt, idet Joskin ønsker at gå solo med sine produkter.

- Al husdyrgødningsprodukter som staldgødningsspreder og gyllevogne samt slamsuger, vil også i fremtiden ligge hos Agrometer, som vi har haft et godt samarbejde med i 20 år, fortæller Christophe Bultot, salgsmanager fra Joskin-fabrikken i Belgien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det drejer sig derfor om transportvogne til både entreprenørkørsel, kornkørsel samt frakørselsvogne i både tipvogne, bundkædevogne samt walking floor vogn-serien Drakkar.

Christophe Bultot fortæller, at der lige nu arbejdes på at få opbygget et forhandlernet i Danmark, hvor forhandlerne har direkte kontakt til fabrikken i Belgien.

Joskin har afbrudt samarbejdet med MI pr. 1. januar 2014.

Stadig service hos MI

Hos Maskinhandler Indkøbsringen (MI) fortæller direktør Kristian Jakobsen, at nuværende Joskinkunder under MI naturligvis stadig har opbakning fra MI.

- Vi har stadig reservedele, service og garanti på solgte produkter, og vi vil naturligvis stadig bakke vores kunder op.