De professionelle producenter af juletræer bruger stadigt mere avancerede metoder og maskiner til at passe deres kulturer.

- Dels skal de have et højt udbytte af de plantede træer, og dels skal de have lavest mulige omkostninger, konstaterer Torben Thorsen fra Thorsen-Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med en medarbejder i firmaet har han udviklet og markedsfører nu system RosCrop, der kan plante juletræer og alle øvrige træarter i mønstre og forbandt, når det kobles sammen med et GPS RTK-anlæg.

Systemet kan også bruges i forbindelse med såning af en lang række kulturer, og så kan det efterfølgende bruges i forbindelse med pasning af kulturerne.

- Som jeg ser det, er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvad det kan bruges til, siger Anders Jørgensen.

Han er ejer af virksomheden A. Jørgensen ApS, som udvikler og producerer portaltraktorer i Danmark.

De to virksomhedsejere er ved at lægge sidste hånd på et nyt projekt, hvor en AJ 360 portaltraktor bliver udstyret med Topcon system 350 RTK og system ASC-10, der styrer dosering af sprøjte og gødning samt sektionskontrol via x30-skærmen med RTK-præcision. Når træerne er plantet med RosCrop, kan planterne findes igen med system 350.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gødning lige på stedet

For at få en god, hurtigt voksende kultur med juletræer skal der gødes efter behov hvert år.

- I de første tre-fem år samler træerne kun gødning inden for et begrænset område, mens de senere samler næring længere væk fra plantestedet, siger Anders Jørgensen.

Derfor er det en god idé at punktgødske træerne i de første år - og det kan nemt ske, når man ved præcist, hvor de står på arealet.

- Med det rette udstyr er det nemt at gøde det enkelte træ, hvor det står.

- Og det kan i princippet ske med en individuel mængde efter behov, hvis træerne er uensartede, siger Torben Thorsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den præcise tildeling af gødning kan ske tæt ved træernes stammer - og afhængigt af det udstyr, man har, kan det ske enten med granuleret eller flydende gødning.

Det er bare en af de mange fordele ved træer plantet med RosCrop.

Sprøjtning lige på stedet

Når træerne er små, kan det i nogle tilfælde også være en god idé at punktsprøjte dem frem for at sprøjte hele arealet med for eksempel insektmidler mod lus.

- Ved at have et GPS-baseret kort over kulturen og dens foragre kan man ved bredsprøjtning desuden sørge for, at der kun sprøjtes, hvor der er træer, siger Anders Jørgensen.

For med Topcon system 350 kan en sprøjtebom opdelt i sektioner nemlig automatisk styres. Så starter den med at sprøjte, når en sektion kommer ind over træer - eller stopper, når der ikke længere er træer. Der sker med andre ord automatisk afblænding af sprøjtebommens sektioner, når der enten er overlap eller ingen træer at sprøjte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at bruge den positionsbestemte tildeling spares gødning og kemi.

- Samtidig er det mere skånsomt over for miljøet, fremhæver Anders Jørgensen.

Tid til fokus på det vigtige

Anders Jørgensen ser det også som en stor fordel, at traktoren selv kan styre ned gennem rækkerne af træer. Så kan føreren koncentrere sig om noget andet - nemlig at holde øje med redskaberne, der arbejder.

- Mange vil også opleve, at de bliver mindre trætte af en dags arbejde, når portaltraktoren har autostyring, konstaterer han.

Med RosCrop og Topcon system 350 kan bundklipning af træerne også gøres meget skånsomt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når der er mindre træer blandt større, kan man mærke disse træer af i systemet, så risikoen for at fælde dem helt frem for kun at bundklippe dem bliver mindre, fremhæver han.

Anders Jørgensen ser også mulighed for, at træerne kan udstyres med chips i deres mærkesedler, så de kan sorteres og behandles meget mere automatisk end i dag.