Førsteprisen, guld prisen, for bedste nyhed blev på Landsskuet i går tildelt Bulldog Agri for deres analyseapparat, der via infrarøde målinger løbende kan bestemme en foderblandings nærings- og tørstofindhold. På den måde kan man sikre man sig, at køerne hver gang får den portion foder, de skal have for at klare de høje ydelser.

Analysesystemet produceres af Storti i Italien.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er et velafprøvet system. Vi har bevidst været lidt afventende med at lancere produktet på det danske marked. Vi ville være helt sikre på, at det fungerede 100 procent, og det ved vi nu. Blandt andet kører der flere anlæg med succes i Holland, siger Jens Løgstrup, indehaver af Bulldog Agri, der sælger Stortis produkter i Danmark.

- Måleaggregatet kan sættes på både læsseskovlen og på fuldfoderblanderen, men vi plæderer for, at folk får den placeret i blanderen, for så får man målt den færdige blanding og ikke kun den portion, man hælder i blanderen. Så får man mest ud af investeringen.

- Målingerne sker hver 10. sekund og afslører således hurtigt, hvis for eksempel tørstofindholdet ikke svarer til forventningerne, så blandingen skal korrigeres med en ekstra skovlfuld ensilage, for at næringsindholdet er afstemt, siger Jens Løgstrup.

Jens Løgstrup er efter erfaringerne i andre lande ikke i tvivl om analyseapparatets virkning, og der er også interesse for produktet blandt danske kvægfolk.

- Det er ”rimelig gang i den”, lyder det optimistisk fra Bulldog-ejeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Løstrup startede Bulldog Agri i 1998, og han har fra starten solgt Stortis produkter på det danske marked.

- Vi har en gensalgsprocent på Storti-produkterne på 96 - det er meget højt og viser, at landmændene er tilfredse med produkterne, siger Jens Løgstrup.