Rød bloks retorik om flere afgifter, strengere miljøkrav og fokus på offentlige investering giver bekymrede miner hos nogle af landbrugets topfolk, der dog til syvende og sidst forventer, at den nye regering vil føre en ansvarlig økonomisk politik.

Det viser en rundspørge, som Maskinbladet har foretaget blandt nogle af de største erhvervsledere i landbrugsvirksomhederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg frygter, at S og SF vil lægge så stærke restriktioner på landbruget, at erhvervet får svært ved at klare sig i konkurrencen med andre lande. Modsat tror jeg, at de økonomiske udfordringer, Danmark står over for, er så store, at De Radikale vil sikre, at den økonomiske politik ikke bliver ændret særligt meget, siger Christian Junker, direktør for Danish Agro.

Det er Danish Crown-formand Niels Mikkelsen enig i:

- I løbet af en valgkamp bliver der jo trukket nogle bombastiske linjer op, men nu er valgkampen slut, og vi skal have Danmark til at fungere, siger han.

Erhvervslederne håber, at en rød regering har øje for de vækstmuligheder, landbruget har at byde på i forhold til at løse de økonomiske udfordringer, samfundet står over for.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs hvilke forventninger Peder Tuborgh (Arla), Niels Mikkelsen (Danish Crown), Niels Dengsø Jensen (DLG), Christian Junker (Danish Agro) og Michael Husfeldt (Dansk Maskinhandlerforening) har til den kommende periode med en rød regering.