Al halm skal ikke brændes af i kraftvarmeværker. Oven i købet med statsligt tilskud. På lidt længere sigt vil det bidrage til at ødelægge dyrkningsjordens frugtbarhed.
Det mener foreningen Frie Bønder - Levende Land.
- Det er ikke holdbart i længden at fjerne mere organisk materiale fra marken end vi tilfører. Det ved enhver ordentlig landmand, siger bestyrelsesmedlem i Frie Bønder og mælkeproducent Jan Olesen fra Gelsted.
Han bruger selv meget halm til sine dyr og spreder den faste gødning på marken og pløjer den ned.
Jan Olesen er ikke i tvivl om, at tilførslen af organisk materiale er vigtig både for jordstrukturen, afgrøderne og bindingen af næringsstoffer.
- Jeg kan se masser af regnorme blot et halvt spadestik nede. Det betragter jeg som en indikator på, at kulstofbalancen er i top, siger Jan Olesen.
Han mener, at flere burde se det vigtige i at nedmulde halmen.
- Spørgsmålet er, om ikke det ville være klogere at anvende nogle af fødevareministerens mange tilskudskroner på at sikre landbrugsjorden frugtbarhed i fremtiden, siger Jan Olesen.
- Når der samtidig er lagt op til, at økonomien i at levere halm til kraftvarmeværker kun kan hænge sammen med store tilskud, er det bedst at lade være med at hoppe på den vogn, siger mælkeproducenten, der gerne så mere halm anvendt i husdyrbesætningerne.
I øjeblikket kan den danske halm angiveligt ikke konkurrere økonomisk med billig træflis fra blandt andet Canada, og derfor ønsker fødevareministeren ifølge Frie Bønder - Levende Landat indføre en støtteordning.
Foreningen peger på, at der også i EU- sammenhæng advares mod udpining af dyrkningsjorden. og i nær fremtid kommer EU med et forslag til et jordrammedirektiv.
Direktivforslaget fokuserer ifølge Frie Bønder - Levende Land på miljøproblemer som følge af blandt andet jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold af salte samt jordskred og egentlig jordforurening.
