Assens Fjernvarme betaler ikke kun sine leverandører af pil den nette sum af 4.165 kroner pr. hektar i 20 år. Fjernvarmeværket står også for tilplantning, høst og transport af piletræerne.
En af cirka 30 landmænd, der har benyttet sig af dette tilbud er svineproducenten Claus Hestholm, som har 11 hektar pil på sin bedrift ved Assens.
- Udover at det er spændende med andre afgrøder, luner det jo også med en fast indtægt i mange år. Og pilen er plantet på arealer, som ikke egner sig til kornafgrøder, siger Claus Hestholm, hvis kontrakt er indeksreguleret og følger prisen på skovflis.
Han startede i 2009 med at få tilplantet 5,5 hektar og har plantet yderligere 5,5 i år, og nu står de toårige piletræer i fire meters højde.
- Det har været en god forretning hidtil, og den stabile udvikling i prisen på flis sikrer en jævn indtægt i modsætning til kornprisen, der svinger meget, siger Claus Hestholm. Han venter nu spændt på at se, hvad den kommende høst af pilene giver af udbytte.
Hvis det ser fornuftigt ud, overvejer Claus Hestholm at tilplante yderligere fem til syv hektar med pil.
Trækkes i afregningen
Afregningen med Assens Fjernvarme betinger et tørstofindhold på 12 ton pr. hektar årligt. Hvis det er mindre, trækkes der i afregningen og omvendt får Claus Hestholm bedre betalt, hvis tørstofindholdet er højere.
- Der er selvfølgelig noget arbejde med de unge piletræer i de første to år, men jeg har valgt at bruge ukrudtsmidler, for der er mange sten dér, hvor pilen gror. Jeg har prøvet mekanisk rensning med radrenseren, men den river sten op, som efterfølgende skal samles op af hensyn til pilehøsteren, der klipper tæt ved jorden. Og det er besværligt, når pilen er en meter høj, uddyber Claus Hestholm, der sprøjter hvert andet år med et eller to midler.
Gødningen til pilebeplantningen og de øvrige marker stammer fra bedriftens 7.000 slagtesvin, mens slam fra rensningsanlæg er valgt fra.
- Det vil jeg ikke have, selvom det siges, at pil er god til at optage næringsstoffer fra slammet. Jeg er betænkelig ved rester af tungmetaller, siger Claus Hestholm, der foruden pil driver 175 hektar med rajgræs, rødsvingel, vinterraps og korn.
Første i verden
Assens Fjernvarme er bygget som et CO2-neutralt varmeværk, og planen er, at 20 procent af brændslet skal komme fra pileflis.
Ifølge John Jessen, der er direktør for Assens Fjernvarme, kræver denne plan en beplantning på 500 hektar. Og derfor var det vigtigt for Assens Fjernvarme at sikre sig en lokal forsyning af pileflis.
- Vi hyrede Patriotisk Selskab i 2007 til at finde nogle lokale landmænd, der kunne tænke sig at dyrke energipil. Samtidig udarbejdede vi en kontrakt, der ville være attraktiv for landmanden, fortæller John Jessen, der i skrivende stund har fået kontrakter, der svarer til et areal på 285 hektar.
Han regner med at få de resterende 215 hektar hjem ved en kampagne, der starter med et informationsmøde den 13. oktober, hvor Biobrændsel Assens A/S og Patriotisk Selskab vil fortælle om praktisk piledyrkning og leveringskontrakterne.
Træflis importeres
Hovedparten af brændslet til Assens Fjernvarme er træflis, og det meste må importeres, da der ikke produceres nok herhjemme. John Jessen vurderer, at der alene til danske varmeværker er et marked for 100.000 hektar energipil.
- Behovet for vedvarende energi stiger hele tiden, Derfor er det vigtigt for vores forsyningssikkerhed, at flere landmænd omlægger arealer til energiafgrøder, siger John Jessen, der ikke er bekymret for leverandørernes økonomi.
- Energipriserne går kun en vej, og det er op, siger han.
