Vores smågrise har efter alt at dømme gavn af at blive tilvænnet plantebaseret kost allerede mens de går ved soen i farestalden. Det kan ganske vist være, at det isoleret set ikke gavner tilvæksten i farestalden, men meget tyder på, at tilvænningen til foder ved siden af soens mælk betyder, at grisene kommer hurtigere i gang med den første smågriseblanding i klimastalden, og at det er en fordel for grisens tilvækst på længere sigt.
Det er nogle af de pointer, vi formidler i en række artikler i denne udgave af Hyo, hvor vi har vi sat fokus på de udfordringer, vi har med grisenes overgang fra farestalden til klimastalden. Vi kigger nærmere på resultaterne af nogle af de forsøg, der er gjort for at finde alternativer til zinken, som vi snart skal klare os uden.Det stiller store krav til os, og vi ser, at mange - med vekslende held - længe har været i gang med at forsøge sig frem.