LMO er netop nu i gang med at afprøve en ny model for staldskoler, som skal sikre bedre velfærd og minimalt svind i svineproduktionen. Farestaldspassere er derfor sendt på staldskole for at blive endnu bedre til at få flest mulige smågrise til at overleve.
Det handler om at få flere grise til at overleve og om at gøre hinanden gode. Det er kort fortalt ideen med de staldskoler, som LMO holder sammen med Seges i løbet af efteråret.
- Jeg kan tydeligt fornemme på deltagerne, at det er godt med fokus på udelukkende to problemstillinger.
Nikolaj Stidsen, svinekonsulent hos LMO
- Staldskole er en meget intensiv måde at mødes på, og når vi samler farestaldspassere i et lukket forum, så kan de dele erfaringer, problemstillinger og byde ind med løsningsforslag. På den måde lærer de af hinandens udfordringer og kan gå hjem i deres egen stald og igangsætte eventuelle ændringer med det samme, fortæller svinekonsulent Nikolaj Stidsen fra LMO.
Nikolaj Stidsen er tovholder for de staldskoler, som i løbet af efteråret mødes seks gange. De mødes hos hinanden på skift, og allerede efter første besøg var det tydeligt, at alle havde noget at byde ind med.
- Jeg kan tydeligt fornemme på deltagerne, at det er godt med fokus på udelukkende to problemstillinger. I forhold til erfagrupper, hvor der ofte diskuteres mere generelt, så har staldskolen et klart fokus med kun to emner hver gang, hvilket giver en meget fokuseret diskussion, fortæller Nikolaj Stidsen.
Alt skal registreres
Det er midler fra Promillefonden, der har gjort projektet med Staldskoler muligt. Seges har fået midler til at afholde ni staldskoler, som har samme formål: At få flest grise til at overleve.
- Vi skal have flere grise til at overleve, både smågrise og pattegrise, og det skulle staldskolerne gerne være medvirkende til, siger seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen fra Seges.
Hun præsenterede til et intromøde hos LMO formålet med de nye staldskoler og kom med forslag til, hvordan grupperne kan gribe arbejdet an.
- Erfaringer fra kampagnen PattegriseLIV viste, at hver 9. pattegris døde som følge af en blodforgiftning. Staldpersonalet troede typisk, at grisene var klemt ihjel, men når vi gravede et spadestik dybere, viste det sig, at blodforgiftningen som oftest stammede fra forkert håndtering omkring kastration, halekupering, tandslibning eller injektioner. Ved at bede alle staldskolernes deltagere om at opdele de døde grise i hun- og hangrise, håber vi på hurtigt at kunne opdage om rutinerne omkring kastration skal strammes op, fortæller Dorthe Poulsgård Frandsen.
LMO's staldskoler mødes seks gange inden 9. december, hvorefter vinderen skal kåres.
