Ét synes man hele vejen rundt at være enige om: Vi har en uholdbar situation i landbrugserhvervet, og der skal ske noget - med hvad og hvornår?
Opråb
- Danske Mælkeproducenter og Danske Svineproducenter kom i ugens løb med alarmerende, men ikke overraskende udtalelser om antallet af gældsplagede landmænd, primært mælkeproducenter men også svineproducenter.
- Morgenavisen Jyllandsposten (JP) skriver 20. august, at krisen i landbruget gør ondt på Sydbank. Bankens administrerende direktør, Karen Frøsig, kommer med forventninger til politikerne om at ændre rammevilkårene for landbruget, men anfører samtidig, at banken ikke er meget for at eftergive gæld på de hårdt prøvede landbrugskunder: Vi kan jo ikke bare lave akkorderinger, men hvis det sker i forbindelse med en ejendom, som skal afvikles, og en landmand, som arbejder loyalt med, så vil vi da også sikre ham, at han kommer fornuftigt videre.
- Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen siger, at en ny vækstplan (for landbruget) kan lede vej ud af landbrugets store gældsproblemer, men for de mest gældsplagede er løbet kørt. Denne udtalelse kommer samtidig med, at regeringen vil videreføre planerne om en pengetank på to milliarder kroner til trængte landmænd.
- Formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild er i medierne citeret for: ? og vi har brug for hjælp. Først og fremmest skal vi have fjernet de urimelige og konkurrenceforvridende miljøkrav, der sammen med blandt andet pesticidafgifter og jordskatter stækker vores konkurrenceevne. Samtidig slås fast, at langvarige løsninger tager tid.
- Pensionsbranchen er tilbageholdende. AP Pension har etableret eget koncept, men siden dettes lancering for små to år side, er alene godt og vel to håndfulde ejerskifter i landbruget delvist finansieret via denne særlige model, og samtidig er AP Pensions direktør, Søren Dahl Thomsen, i JP 19. august citeret for: AP Pension har ingen planer om at lægge penge i regeringens landbrugsfond, da man holder fast i sit eget koncept ?
- I JP den 19. august er KPA-direktør Peter Damgaard Jensen citeret for en udtalelse om, at milliardinvesteringer via pensionskasserne må forudsætte en statsgaranti. I samme artikel er direktør i Forsikring & Pension, Per Bremer Rasmussen, citeret for, at det ikke er meget, vi i pensionsbranchen ved om landbrug.
- DLR Kredits administrerende direktør, Jens Kr. A. Møller, udtaler til JP 14. august blandt andet: Vi ønsker at bidrage til ejerskifter i erhvervet og vil gerne yde lån til unge, dygtige landmænd, det er første gang, at vi prøver dette. - Håbet er at få et sted mellem 50 og 70 nye landmænd etableret.
- Landbrugets milliardfond er fortsat på tegnebrættet. Det, der mangler, er pengeinstitutfinansiering og det gælder også i forhold til delvis finansiering fra Vækstfonden og via Landbrugets Finansieringsbank.
Skilles fra bukkene
Som Sydbanks direktør er ind på, må der ske en selektering. Hvem kan/skal overleve, og for hvem er løbet kørt? Landmænd, for hvem løbet er kørt, skal have klar besked herom fra såvel finansiel side som fra rådgiverside, således at der kan iværksættes en plan B. Denne plan må gå ud på salg af landbrugsbedriften kombineret med tvangsakkord på gældssaneringsvilkår, medmindre der konkret er basis for en frivillig akkord. Denne model blev der åbnet for ved en lovændring af konkursloven 1. april 2011. Problemet er blot, at denne model af en del pengeinstitutter og rådgivere fravælges. Det bør der laves om på.
De gældsplagede bedrifter hvor effektiviteten er i top bør videreføres. Det må forudsætte, at der indgås kreditoraftaler, der indeholder elementer af såvel gældsudsættelse som gældseftergivelse, eventuelt betingede gældseftergivelser, om end dette også kan give anledning til eventuelle skattemæssige problemstillinger. I en pressemeddelelse af 19. august fra Danske Svineproducenter er advokat Jens Axel Kruchov, Aalborg, blandt andet citeret for følgende: Vi håber alle, at krisen snart fortager sig, og at vi går mod lysere tider. Derfor er der en risiko for, at vi foretager nogle irrationelle valg i forventning om, at vi snart igen kan have positiv drift. Vi mener, at det er uklogt på nuværende tidspunkt.
Det har nok været uklogt i flere år. Landbrugets krise er ikke forbi og bliver det heller ikke i hverken indeværende år eller næste år.
Lav reglerne om
For et par uger siden var medierne overflydte med bemærkninger omkring ministerlønninger og - pensioner i forhold til afgangsvederlag og fratrædelsesgodtgørelser. Et af de mest citerede udtryk fra de berørtes side var: Sådan er reglerne. Hvis situationen er den, at der er generel enighed om, at reglerne ikke fungerer optimalt, skal reglerne laves om. Det kan være svært for den enkelte person at lave reglerne om, men det er jo ikke svært, når man disponerer over et folketingsflertal.
Bedre rammevilkår, som landbruget har efterlyst i en årrække, er helt sikkert en nødvendighed. Det hjælper imidlertid langt fra samtlige effektive landmænd på nuværende tidspunkt. Der skal handling bag de fine ord. Helt sikkert vil en hurtigt iværksat handlingsplan forudsætte ændringer i lovgivningen, ikke blot den nationale men også EU-lovgivningen i forhold til konkurrenceforvridende tiltag og regler om bankers solvensgrad med videre. Så gennemfør de ændringer.
Hvid røg
Landets fremmeste folk i regeringen, i folketinget, i organisationerne og fagfolk med økonomisk og juridisk indsigt bør samles til en konference, der afholdes efter reglerne om pavevalg, således at konferencen først afsluttes og konferencedeltagerne bliver "sluppet løs", når der er fundet en løsning med relevant her-og-nu-handling. Der må gøres op med, i hvilket omfang landbruget må sejle sin egen sø, eller om der er generel enighed om, at landbrugets problemer også er samfundets problemer.
Det politiske flertal har ikke tidligere været tøvende med at aftale bankpakker. Vi mangler en bankpakke 6, hvis indhold skal motivere og gøre det muligt for pengeinstitutterne, dels at finansiere generationsskifter, dels at medvirke ved konstruktive akkorderinger, som vi så i landbrugskrisen primo 1980erne.
