Igen i marts var det John Deere, som satte flest nummerplader på traktorer over 30 kW svarende til 40 hestekræfter. New Holland fulgte skrapt efter, og Case IH kom på tredjepladsen.

Nyregisteringerne i marts 2018 tegner sig for i alt 157 enheder, hvilket er 31,4 procent færre sammenlignet med marts 2017, hvor der blev indregisteret 229 nye traktorer i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Populær model

For John Deeres vedkommende blev der sat nummerplade på 40 nye traktorer, hvoraf 10 af dem var John Deere 6215R, som dermed indtager førstepladsen for den mest populære enkelt model i 2018 med i alt 16 nyregisteringer siden årsskiftet.

New Holland satte nummerplader på 39 enheder i marts, og Case IH på 24 enheder.

Første kvartal

Hvis man kigger på nyregisteringer i første kvartal i 2018, så ligger tallet 23,2 procent lavere sammenlignet med første kvartal i 2017.

Første kvartal domineres af John Deere med 27,1 procent markedsandel og 95 nyregistreringer, mens New Holland følger efter med 79 nyregisteringer svarende til 22,6 procent markedsandel. Tredjepladsen indtages af Case IH, som dækker 15,4 procent af markedet med i alt 54 nyregisteringer i første kvartal af 2018.

Nyregistreringer i marts 2018

John Deere: 40

Artiklen fortsætter efter annoncen

New Holland: 39

Case IH: 24

MF: 18

Valtra: 13

Fendt: 12

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claas: 5

Deutz-Fahr: 4

Andre mærker: 2

I alt: 157