GMO

Skævt felt af eksperter ved GMO-høring

Ingen af de otte talere, der er inviteret til Fødevareministeriets høring om GMO skal tale om fordele eller muligheder ved genmodificerede afgrøder, skriver netudgaven af Ingeniøren

Fødevareminister Henrik Høegh er i dag, fredag, vært ved en konference, som efter ønske fra Folketinget skal handle om fordele og ulemper fed GM-afgrøder.

Men ifølge Ing.dk er der ingen af de indbudte talere, som skal tale om fordele eller muligheder ved at dyrke GMO-afgrøder, og høringen lever derfor ikke op til ministerens udtalte ambition, som den udtrykkes i indbydelsen til arrangementet:

- Med høringen ønsker jeg at bidrage til, at vi får en saglig og konstruktiv debat, som kan være med til at kvalificere det kommende arbejde med en revision af GMO sameksistens reglerne. Jeg opfordrer alle deltagere til at gå konstruktivt ind i debatten om fordele- og ulemper, så vi ikke strander i en unuanceret for og imod GMO-diskussion.

Men ifølge Ing.dk handler indlæggene om problemer og udfordringer ved at dyrke GM-afgrøder, og der er kendte skeptikere blandt talerne. Det er blandt andre seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Risø-DTU, der står på skeptikernes side, når der debatteres GMO. Hun taler om GM-afgrøder, der er vanskelige at håndtere samt risikoen for spredning til vilde slægtninge.

Ing.dk nævner også professor David Andow fra Minnesota Universitet i USA og betegner ham som kontroversiel. han skal tale om GM-afgrøders effekter på eksempelvis insekter, der ikke er til skade for afgrøderne.

- Hans forskning er fejlagtig, upassende og negativt forudindtaget, lyder det fra andre forskere på feltet. 15 forskere fra 13 forskningsinstitutioner over hele verden fra Canada og USA til Spanien og New Zealand har eksempelvis i 2009 skrevet en artikel om hans forskning, hvori de blandt andet anfører, at han bruger uhensigtsmæssige og urigtige metoder til risikovurdering, og at hans konklusioner er i konflikt med flere nyere analyser.

Richard Roush, der er dekan ved Melbourne School of Land and Environment ved Melbourne Universitet i Australien, er en af de bekymrede forskere.

Han siger til Ing.dk, at han tror, at flertallet af videnskabsfolk, der arbejder i dette felt, mener, at David Androw har en tendens til at overdrive risiciene ved GM-afgrøder sammenlignet med den overvældende trend af data og mark-erfaringer over de sidste 14 år.

Han siger videre til Ing.dk:

- Hvis den danske regering vil have et balanceret overblik over disse risici burde de få en second opinion fra en, der har mindre historie som modstander af GM-afgrøder.

Jörg Romeis er en anden forsker bag kritikken af David Andow. Han fungerer som konsulent og ekspert omkring risikovurdering af GMO for den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA. Han synes, det ser ud som om det danske fødevareminitserium på forhånd har besluttet, at høringen ikke skal have et positivt skær eller resultere i en reel diskussion, siden David Andow er inviteret til dagens GMO-høring.

David Andow påpeger overfor Ing.dk, at debatten mellem forskerne endnu ikke er ovre, og han henviser til en artikel i Nature, om at forskere, der publicerer GMO-kritisk forskning, bliver angrebet af andre forskere.

Espen Tind-Nordberg fra Fødevareministeriet forklarer til Ing.dk, at programmet for høringen er kommet på plads efter forhandlinger i forligskredsen af partierne bag høringen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Ib Borup Pedersen
2. mar 2011 kl. 11:55

Drop jeres snak for GMO, det løb er kørt, jeg har sendt en del matereale til folketinget og artiklen i Maskinbladet er også herfra 

Don Huber USA viser at der er mange der har sat det blinde øje til GMO problemerne, Navnligt industrien der lever af at lave dem, de har en ENORM indflydelse på beslutningstagerne gennem "lobbyisme".

Nu har naturen svaret igen ved at lave en ny organisme der truer med at lave verden infertil, oveni det fakta at kemiforbruget til GMO planter er væsentligt højere end normale planters forbrug, der er videnskabentlige beviser for at RR gmo korn og soya indeholder 25 % mindre mikronæringsstoffer, samtidigt med at de er meget mere udsatte for Corn vilt og SDS sygdommene, som truer produktionssikkerheden,

Drop GMO og forlang at EU fra næste høst ikke vil inportere GMO soya og korn, det vil få amerikanske farmere til at plante normale sorter i det tempo de kan få udsæd.

Og samtidig forlang at EU ikke godkender et større indhold af Roundup i korn og soya, pt er værdien 3ppm og EU vil for at kunne gro GMO afgrøder hæve den til 100ppm i usa er den på 400ppm, men ved 0,1ppm er roundup celleforandrende, og ved 0,5ppm giver den fertilitetsproblemer, man burde sætte sig ordentligt ind i stoffet inden man udtaler sig posiktivt om GMO

Jeg er selv konventionel svineproducent og venstremand, landbruget har været informeret om de ting jeg har sendt til folketinget i ca 1 måned, det er tiden de går i front mod GMO og for et frit landbrug, vi vil føle grøn vækst som et lille problem i forhold til at blive slaver af GMO industrien.

Bo Tobiasen
30. okt 2010 kl. 13:39

Nu er der jo syn for sagen med round up resistens i USA og de problemer de kan give jeg er ikke sikker på at vi får lov til at bruge 2.4D som blandingspsrtner til roundup for at få resistente planter med når vi brænder ned før efterårssåning.

Når det så er sagt så er de forskere som kommer til den konference vel inviteret af embedsmænd fra miljøministeriet, og så kan man jo fundere overe deres politiske tilhørsforhold samt deres alternative agenda med denne høring, jeg vil godt argumentere for at de med garanti ikke er intereseret i det samme udkomme som vi kunne tænke os at se

Erik Deltid
30. okt 2010 kl. 12:03

GMO er såmænd bare naturens orden, der er speedet lidt op. Siden de første amøbers - og her taler jeg om RIGTIGE amøber - ankomst, har naturen lavet sine egne "forsøg". De individer, som i kraft af en mutation havde/har en marginal bedre chance for at klare sig, tog efterhånden over i deres del af økosystemet, indtil de selv blev/bliver udkonkurreret.

Vi er jo selv kommet via abe-ledet, hvilket nok de færreste abe-arter er stolte af..........

Bent Hovalt Bertelsen
30. okt 2010 kl. 10:30

Beklageligt vi i Danmark fraskriver os indflydelse på retningen GMO udvikler sig i. Som på så mange andre områder taber vi terræn, og her er endnu et område hvor vi elsker at spille frelste og bedrevidende. Tror vi da selv, mens verden udenfor buldrer afsted.

Planter der har et specifik gen, f.eks. Roundup-resistens, hvad skal det bruge det gen til, hvis det ikke står på et sted hvor der bliver brugt roundup? Ingenting, og dermed har den plante mindre konkurrencekraft end de planter der ikke optager plads i genmaterialet til en specifik resistens. Og dermed vil disse planter blive naturligt udkonkurreret hvis de gror udenfor markerne.

Jeg ville bruge GMO afgrøder i mit normale sædskifte hvis det var muligt. På den måde ville jeg modvirke skabelse af nye problemer i markdriften.

Beklageligt vi fravælger den miljøgevinst GMO-afgrøder vil være.

Venlig ihlsen Bent

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke