Siden Farmas overtog salgsområdet nord for Limfjorden har man haft travlt med at gøre de fysiske rammer i Brønderslev klar til servicering af det nye kundeområde, og nu står værksted, butik, lager og areal uden om bygningerne klar til vinterens serviceringer.

Det fejre den nordjyske New Holland-forhandlere med et åbent hus i Brønderslev i dag den 25. oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtigt spændte på at vise de endelig fysiske rammer for vores nye kundegruppe i dag i Brønderslev, fortæller Ole Borup Rosengreen, der er tredje generation i virksomheden.

Taget godt imod

Han fortæller, at man er blevet taget godt imod i Vendsyssel, hvor der både er solgt mejetærskere, traktorer, rendegravere og redskaber

- Alligevel er dette åbent hus en milepæl for opstarten af den nye afdeling og vi forventer et stort ryk ind.

Der vil på dagen være et bredt sortiment af traktorer, pressere, entreprenør samt høstmaskiner fra New Holland, ligesom der vil være redskabser fra Kuhn og MI.

- Der vil også være forskelige produktnyheder, blandt andet den nye New Holland CR10.90 Revelation, som er New Hollands flagskib på høstsiden, fortæller Ole Borup Rosengreen.