Ny reform vil ramme dansk landbrug
Et lækket udspil til EU's nye landbrugspolitik forårsager rynkede bryn hos Landbrug & Fødevarer.
Et lækket udspil til EU's nye landbrugspolitik forårsager rynkede bryn hos Landbrug & Fødevarer.
En måned før EU-Kommissionen kommer med et officielt udspil til en landbrugsreform, er et udkast begyndt at cirkulere i Bruxelles. Her skitserer landbrugskommissær Dacian Ciolos' embedsmænd en europæisk landbrugspolitik efter 2013, der tilgodeser EU's små familiebrug og bønderne i udkantsegnene mere end moderne, effektiviserede landbrug, lyder vurderingen fra Axelborg.
- Vi er bekymrede over de tanker, som ligger i det. Tendensen peger væk fra intensivt og konkurrenceorienteret landbrug og i retning af en mere sydeuropæisk dagsorden, siger Niels Lindberg Madsen, der er teamleder i Landbrug & Fødevarer, og som har kigget på det lækkede udkast.
Eksempelvis har Kommissionen planer om at sætte et loft over landbrugsstøtten, hvilket kan risikere at ramme dansk landbrug hårdt, mener han. For sætter man en øvre grænse for, hvad EU's store landbrug kan få udbetalt, så går det hårdest ud over lande som Danmark, hvor størstedelen af brugene er af en anseelig størrelse.
- Vi synes i virkeligheden, at det er at vende det hele lidt på hovedet. Så vi straffer dem, der har effektiviseret deres landbrug, siger han.
- Vi frygter, at det mest er jobskabende for advokater og revisorer, der kommer til at skulle udtænke forskellige konstruktioner, så nogle af de store bedrifter bliver delt op.
Venter en form for udligning landene imellem
Han påpeger dog, at det endnu er svært at vurdere, præcis hvad det får af konsekvenser, fordi det skorter på konkrete udmeldinger om pengesituationen i papiret. Landbrugsbudgettet afgøres separat, når hele EU's husholdningsbudget skal vedtages i 2012, og derfor forbliver udkastet meget vagt, når det kommer til konkrete udmeldinger om, hvem der får hvor meget.
Der bliver heller ikke gået i detaljer med omfordelingen af støtten mellem landene, hvor en græsk landmand lige nu får fem gange så meget pr. hektar som sin lettiske kollega. Og hvor de "gamle" EU-lande høster langt størstedelen af midlerne. Den forskel vil Kommissionen udligne, selv om den afviser et ens støtteniveau til alle på grund af de "meget forskellige økonomiske og naturmæssige forhold" i de 27 lande.
Derudover vil Kommissionen sikre landmænd en hvis indkomstsikkerhed gennem den direkte støtte. Markedsinstrumenter som eksportstøtte og interventionsopkøb vil også fortsat skulle fungere som et sikkerhedsnet. Men dele af midlerne vil skulle hænges op på, om landmanden leverer "fælles goder", som for eksempel miljøbeskyttelse.
EU-Kommissionens endelige udspil forventes at komme den 17. november.
En reform ville være at landbrugskommisæren kun fik landbrugserhvervet til opgave og fik støttekroner herefter til uddeling. Oprindeligt var det kun tiltænkt at sikre sig fødevare nok i eu.
Den del der har med socialpolitik at gøre bør overføres hertil. Miljø og klima bør overføres hertil. Hvilket vil nok være en fordel for os for så må man da forlange at der kun gives miljø tilskud hvis eu normer hertil er opfyldt. Så kan vi endeligt nyde godt af dukserollen.
Forbrugerpolitik og fødevaresundhed til den kommisær. Igen her vil vi vinde. Kun den der opfylder alle eu regler vi kunne få del i støtte. Så kunne vi måske undgå at rene råvarer forurens af alverdens tilsætningstoffer. Borgerne kan se hvad det koster for samfundet skal det være økologisk eller ej - gmo fri eller ej i eu.
Borgerne i eu får et mere reelt billdet af hvad deres bidrag (skattekroner) til projektet eu egentlig går til og hvordan de fælles beslutninger også gavner dem.
Det kan ikke være et erhverv der skal udligne de uligheder vi har inden for eu i form af omfordeling af støtte til oprindeligt var tiltænkt erhvervet.