Maskinbladet, Tyskland

Østriske Pöttinger er allerede klar med de første nyheder til Agritechinca 2017, hvor producentens Wavedisc, eller bølgedisc er en af nyhederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På meget stiv jord, er vi interesseret i at rode så lidt i jorden som muligt med såmaskinen.

- Lars Andreasen, Salgschef Pöttinger Danmark

De nye disc er, som navnet antyder, udformet som en bølge og tilbydes til Terresem-discsåmaskinerne.

- De nye bølgedisc har en diameter på 51 centimeter, og kan som ekstraudstyr vælges på Terresem-såmaskinerne, hvor de erstatter de oprindelige disc, som også har en diameter på 51 centimeter, fortæller Lars Andreasen, salgschef hos Pöttinger Danmark.

- Vi kører her i foråret demonstration med netop disse bølgedisc på en seks meter Terresem-såmaskine i Danmark på noget ret stiv lerjord, og indtil videre ser resultatet ret så fornuftigt ud.

Skærer blot en rille

De bølgende disc fra Pöttinger vil rode så lidt som muligt i jorden, og blot efterlade en rille i jorden, hvor kornet kan placeres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rillen vil være 45 millimeter bred, og i den rille placerer sådiscene kornet, fortæller Lars Andreasen, og forklarer at det kan være en stor fordel i lerjord.

- På meget stiv jord, er vi interesseret i at rode så lidt i jorden som muligt med såmaskinen, for ikke at trække alt for meget råjord eller lignende op til overfladen, og her er bølgediscene rigtigt interessante.

Ny såafstande

Sammen med Wavedisc kører testmaskinen i Danmark med 16,7 centimeter såafstand mellem såskærene.

- Fra sæson 2018 får vi mulighed for at vælge en såafstand på enten 12,5 eller 16,7 centimeter.

Denne afstand passer med, at der vil være enten fire eller tre såskær pr. pakningshjul, og på den måde sikre vi, at der ikke er nogle såskær, som kører mellem pakkehjulene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den store såafstand mellem såskærerne kan være interessant på flere områder. Dels er der færre enheder at slide på, og dels kan vi pludselig kan vi nøjes med færre disc i disc-enheden på såmaskinen. Såmaskinen bliver lettere at trække, og det burde kunne aflæses på brændstofniveauet. Pöttinger fortæller, at såmaskinen i teorien vil være 14 procent lettere at trække.

Ved 12,5 centimeter såskærafstand bearbejdes 36 procent af jorden i såmaskinen, mens der ved 16,7 centimeters såskærafstand, blot vil bearbejdes et areal på 27 procent.

Sikrer ens skærtryk

Wavedisene kan desuden i hjulsporerne justeres, så de går dybere og dermed sletter eventuelle hjulspor fra traktoren.

- Det er let at ændre dybdegangen på discene i hjulsporerne, og hvis traktoren kører med tvillinghjul, har vi naturligvis også mulighed for justering af det næste hold disc ved siden af. På de nye maskiner har vi mulighed for at montere sporlønsere fra fabrikken. De monteres foran såmaskinen, fortæller den danske salgschef, mens han fremhæver det konstante skærtryk på Terresem.

- Pöttinger har en rigtig fin detalje, hvor hver sådisc er placeret på to parglogram-ophæng. Det betyder, at afstanden fra beslaget til såskærerne er ens, og derved opretholder vi samme skærtryk på alle såskær. Mange glemmer, at der er tale om kraft x arm, og hvis alle armene ikke er lige lange, så vil der ikke kunne opnås samme skærtryk og dermed samme sådybde på maskinen, påpeger Lars Andreasen, som også kan fortælle, at Terrasem kan lægge et skærtryk på 120 kg på såskærerne.