Lyt til artiklen:

Større fleksibilitet med mere udstyr på harve

00:00
Hastighed: ???x
03:06

Pöttingers bugserede Terria-harver med tre eller fire buller og arbejdsbredder fra fire til seks meter tilbydes nu med større fleksibilitet i kraft af flere slags udstyr. Og et nyt traction control-system giver en bedre vægtfordeling og dermed en mere optimal overførsel af trækkraft til jorden.

Blandt andet kan harven forsynes med en 500 liter Tegosem-frøbeholder, der ifølge Pöttinger har flere anvendelsesmuligheder og for eksempel er velegnet til såning af efterafgrøder eller spredning af mikrogrannulat samtidig med harvning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pöttinger fremhæver, at udstyret er nyttigt, fordi det bliver stadig mere vigtigt med rettidighed, og at der er snævre tidsrammer og tidsfrister for at opfylde deadlines for eksempelvis etablering af efterafgrøder efter høst.

- Ved at etablere efterafgrøden hurtigt og ekstensivt forhindres uhensigtsmæssig vandfordampning. Ligeledes optages overskydende kvælstof i jorden af planterne og bevares dermed i marken. Desuden opnås forbedring og stabilisering af jordstrukturen og dens evne til at bevare fugtighed, og samtidig reduceres risikoen for erosion, skriver Pöttinger blandt andet i en pressemeddelelse.

Pöttinger fremhæver også, at etableringen af efterafgrøden samtidig med jordbearbejdningen sparer marken for en overkørsel og dermed skåner jorden for unødig komprimering.

Justerbar dosering

Tegosem-beholderen er udstyret med en justerbar doseringsenhed, som er elektrisk styret afhængig af kørehastigheden, og den slukker automatisk på forageren. Inden arbejdet påbegyndes, kan udstyret indsås.

En hydraulisk ventilator sikrer, at frøene eller andet materiale leveres stabilt til fordelingspladerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For at sikre en ensartet spredning af materiale tæt på jorden og for at kunne variere, hvor frøene rammer jorden, kan fordelingspladernes vinkel justeres.

Målet er, at frøene lander foran bagvalsen for at sikre optimale spireforhold.

rich-media-3
Frøudstyr på Terria-harven betyder, at efterafgrøder kan sås samtidig med jordbearbejdningen. Pressefoto: Pöttinger.

Pöttinger fremhæver, at betjeningen er overskuelig og intuitiv, så det er let og hurtigt at optimere indstillingerne i forhold til de konkrete forhold. Desuden er Tegosem forsynet med flere praktiske funktioner, blandt andet en niveausensor.

Traction control

For at udnytte traktorens kraft så effektivt som muligt kan trækstangen udstyres med traction control i kraft af en hydrauliske trækkraftforstærker.

Dette system overfører ifølge Pöttinger vægt fra stubharven til traktorens bagaksel. Trykket i trækcylinderen kan tilpasses til forskellige arbejdsdybder. En vægt på op til 1.400 kg kan på denne måde overføres, og det betyder ifølge Pöttinger, at systemet reducerer driftsomkostningerne og øger maskinens effektivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Terria-harven fås desuden med forskellige valser eller en planer-planke til at sikre en jævn mark og ensartet fremspiring i forskellige jordtyper.