Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Lad opgaven diktere robottens størrelse

Af Mads Blenker - 26. mar. 2018 KL. 13:36

  • ww284948_1
  • ww284948_2

De førerløse landbrugsmaskiner er på vej, men skal de være store eller små?

Siden den første traktor blev lanceret, er det kun gået én vej. Maskinerne er blevet større, stærkere og tungere, og det har været en naturlig del af effektiviseringen i landbruget, at én enkelt person i en traktor, kunne nå over så stort et område, som muligt. Når regnskabet skal gøres op, er lønnen til at traktorførere en stor post, og derfor har der været brug for stærke traktorer, der kan håndtere store arbejdsbredder, så behovet for arbejdskraft blev holdt i bund.

Det har med andre ord været mandetimerne, der har dikteret udviklingen af de landbrugsmaskiner, som vi kender i dag. Men hvad sker der så, hvis vi pludselig fjerner chaufføren fra ligningen, hvordan vil landbrugsmaskinerne så se ud? Det er nemlig, hvad der sker indenfor den nærmeste fremtid, når de førerløse landbrugsmaskiner for alvor slår igennem.

- Teknologisk er der to spor, som trækker i hver sin retning. Den ene gren består af store enheder, som vi kender dem, der dog er førerløse. Den anden gren består af en sværm af små enheder på omkring 300 kg stykket, hvor der kan arbejde en masse enheder på samme mark samtidig, forklarer Henrik Schärfe, der er CEO i Fonden Autonomous, der beskriver sig selv som en uafhængig organisation dedikeret til samfundsforandringer gennem autonome teknologier.

Flere af de store traktorproducenter har allerede lanceret deres forskellige bud på, hvordan en førerløs traktor ser ud, og fælles for dem alle er det, at de ligner de traktorer, vi allerede har - bare uden kabine. Modsat har danske Agrointelli eksempelvis vist et bud på en langt mindre robot, som nærmer sig tanken om en sværm af maskiner på samme mark. Spørgsmålet er så, hvilken teknologi, der vil vinde mest indpas i landbruget.

- Jeg tror, at det afhænger af, hvilken opgave, der skal løses. En sværm af enheder giver noget fleksibilitet, men de store enheder giver noget kapacitet. Hvis man har en tidskritisk opgave, der skal laves nu og her, og ikke kan vente, så er det vigtigt, at maskinen har stor kapacitet. Det kunne eksempelvis være en opgave som høst, hvor tiden er en stor faktor. Hvis vi i stedet ser på ukrudtsbekæmpelse, kunne jeg sagtens forestille mig, at det i fremtiden ikke kommer til at foregå X antal gange om året - det vil i stedet foregå hele tiden med en sværm af robotter, der hele tiden kører i marken, og fjerner ukrudt, når de opdager det, siger Henrik Schärfe og fortsætter:

- Derfor tror jeg på, at det i høj grad bliver opgavebestemt, hvilken teknologi, man kommer til at benytte.

Mikrovejr

Mens de traditionelle landbrugsmaskiner er blevet større og større, er marktrykket også blevet en vigtig del af hverdagen som landmand.

Det er klart, at de store maskiner trykker hårdt i marken, og flere og flere er begyndt at benytte faste kørespor for at minimere effekten af marktrykket.

- Hvis man har en sværm af eksempelvis små skårlæggere, så er det ikke sikkert, at de behøver at køre i faste kørespor. De kan i stedet udregne den optimale rute på arealet, og så følge den, siger Henrik Schärfe.

Det er bestemt ikke nyt, at man benytter en computer til at beregne den optimale rute på marken, men også her har vi blot set begyndelsen, spår Henrik Schärfe:

- Det helt store spring kommer, når vi får integreret en række forskellige datatyper. Så vil vi være i stand til at opfylde nogle af de mål, man har med præcisonslandbruget. Til den tid vil vi kunne tage højde for eksempelvis mikrovejr, der ændrer sig alt efter hvor man er på marken. Det vil sige, at robotterne ikke høster efter en køreplan, men i stedet kører rundt på dele af marken og høster det modne korn på det optimale tidspunkt, forklarer han.

Selvom det lyder som en stor omvæltning af høsten, kan vi allerede nu godt begynde at forberede os på det, hvis man skal tro Henrik Schärfe:

- Jeg tror på, at den type af dataintegration begynder allerede nu, og så vil det for alvor tage fart om fem-syv år. Det kan selvfølgelig tage tid, før vi lærer at bruge det optimalt, men der går ikke længe, inden vi kommer til at se det i aktion, siger han.

Plads til de små

I den brede offentlighed er det hovedsageligt debatten om førerløse biler, der tager opmærksomheden, selvom udviklingen i landbruget ofte er foran på dette område. Men det betyder dog ikke, at landbruget ikke kan lære af bilindustrien.

- Det generelle billede, som vi ser i dag er præget af store aktører. På markedet for selvkørende bil-enheder er der mange opstartsvirksomheder, der kommer ind med alternative løsninger, som ikke har noget med klassisk bilproduktion at gøre, og her vil der være nogle fordele. Jeg forventer, at vi i landbruget også ser en lang række mindre virksomheder, der kommer med specialløsninger, der kan fungerer i bestemte domæner, siger Henrik Schärfe.

Hvis de førerløse enheder skal blive en succes, kræver det naturligvis, at branchen tager imod teknologien, og her lyder opfordringen fra Henrik Schärfe klart - kom i gang.

- Det kan være dyrt for firstmovers, men det der typisk sker, er, at de opnår en forståelse for, hvordan man anvender disse teknologier, som andre skal have bagefter. Den tid, man investerer i at lære maskinerne og teknologien at kende, den kommer man ikke udenom. Det bliver ikke nødvendigvis lettere, bare fordi man venter nogle år, siger han og forsætter:

- Det som undersøgelserne viser os i dag er, at jo længere en uddannelse, som landmanden har, jo mere tilbøjelig er han til at tage ny teknologi i brug.

Og netop uddannelsen bliver vigtig, spår Henrik Schärfe. Det er nemlig essentielt, hvem der skal vide noget om den nye teknologi.

- Det underlæggende spørgsmål er, hvor skal knowhow ligge? Skal det være hos den enkelte jordbruger, hos maskinstationer, konsulenter eller større organisationer? Mit bud er, at vi kommer til at se nogle centrale og lidt større virksomheder eller organisationer, som virkelig forstår teknologien, og som er specialister i en omsætte den viden, så den enkelte landmand kan træffe de rigtige beslutninger. Jeg håber ikke, at man bliver nødt til at have en lang datalogisk uddannelse for at kunne drive landbrug. Der er anden faglighed, der er langt vigtigere i marken, siger Henrik Schärfe.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame