I en tid med hed debat om den danske undergødskning kan denne titel måske virke provokerende. Det håber jeg er tilfældet. Ingen tvivl om, at vores gødningsnormer i Danmark er for lave til at opnå optimale udbytter og ikke mindst en fornuftig kvalitet. Dette fritager dog ikke den enkelte landmand fra at holde fokus på forhold, man selv er herre over. Derfor denne opfordring til at du gør dig umage under den forestående såning af vintersædsmarkerne.

Under såning er det vigtigt at have fokus på korrekt sådybde, da det betyder meget for udbyttet. Udover direkte betydning for udbyttet har korrekt sådybde også stor betydning for afgrødens chance for overvintring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øverlig såning betyder, at plantens vækstpunkt ligger lidt højere, end hvis det er sået i normal dybde. Det ses derfor ofte, at øverlig såning medfører større risiko for, at planterne fryser væk, hvis der kommer barfrost i løbet februar/marts.

For dyb såning medfører svage planter, der også har langt større risiko for udvintring.

Den ensartede sådybde opnås lettere, hvor der er lavet et godt forarbejde med jordbearbejdningen og markerne er efterladt jævne. Det giver en større chance for at placere kernerne ensartet. Dette gælder naturligvis især, hvor der anvendes en såmaskine, hvor såskærene ikke har individuel dybdekontrol. Selv såmaskiner med individuel dybdekontrol er ikke i stand til at placere kernerne korrekt, hvis marken er meget ujævn.

Du kan læse mere om:

* Forsøg med sådybde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Jordbearbejning.

* Tilpasning af hastighed i forbindelse med såning.

* Er gødskning om efteråret nødvendigt?

Alt sammen i det nye nummer af Agro, som udkommer på fredag den 12. september.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.