Der er konstateret atypisk kogalskab også kaldet bovin spongiform encefalopati (BSE) hos en 15 år gammel ko i Norge. Nordmændene kan dog fortsat spise kød og drikke mælk uden at bekymre sig. Den pågældende ko er blevet aflivet og destrueret, og yderligere fire køer, der har relationer til den syge ko, skal ligeledes aflives og destrueres. Det skriver det norske Mattilsyn på deres hjemmeside.
Atypisk BSE
BSE blev første gang konstateret i England i 1986, og senere opdagede man endnu en variant af sygdommen, nemlig atypisk BSE, og det er denne variant, der er fundet i den norske ko. Mens den klassiske BSE bl.a. smitter gennem foder, så tyder forskning på, at den atypiske variant opstår spontant i dyret, og oftest hos ældre dyr. Der har ikke tidligere være konstateret nogen former for BSE i Norge.
Smitter ikke mennesker
I modsætning til den klassiske BSE, hvor det er påvist at smitten i sjældne tilfælde kan overføres til mennesker gennem inficeret kød, så er der endnu ikke påvist smitte af den atypiske variant. Men for en sikkerheds skyld bliver alle dele af køer, der kan indeholde BSE, såsom hjerne, rygmarv og tarme, rutinemæssigt fjernet på slagteriet, og sendt til destruktion, sådan at ingen af disse dele anvendes i fødevareproduktion.
Ingen fare
- Vi har solide rutiner som sikrer, at smitten ikke kommer ind i vores mad, siger Kristina Landsverk, tilsynsdirektør i Mattilsynet.
- Det er derfor ikke farlig at spise oksekød eller drikke mælk. Konstateringen af atypisk BSE har ingen betydning for madsikkerheden i Norge, og det vil ikke blive tilbagetrukket varer eller gjort andre tiltag. Vi har også strenge regler for brug af animalske råvarer i foder til dyr for at forhindre eventuel smitte via foder. Hertil kommer at vi har et omfattende overvågningsprogram, som i dette tilfælde opdagede sygdommen, siger Kristina Landsverk.
Følger EU?s regler
Håndteringen af BSE bestemmes af EU-regler som også Norge er forpligtet til at følge. Det betyder bl.a. at dyr, der er direkte afkom af den syge ko, eller er født på samme bedrift i en periode på et år før og et år efter den syge ko blev født, skal opspores, aflives og destrueres. Disse dyr anses ikke for at udgøre en smittefare, men EU?s regelsæt skelner ikke mellem de forskellige varianter af BSE.
De norske veterinærmyndigheder har allerede fundet de dyr, der falder ind under denne kategori. Det drejer sig i alt om fire køer, og de vil blive aflivet og destrueret snarest. Da der er tale om atypisk BSE, vil der ikke blive foretaget yderligere smittesporing.
