Hos Samson Agro ser man flere fordele ved frontfyldesystemet, end blot et spørgsmål om at spare vægten.

- Med en andok-løsning reducerer vi faktisk en stor del af slitagen på redskaberne på gyllevognen, fortæller Søren Mejlstrup Jensen, produktchef hos Samson Agro.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han fortæller, at sliddet på en slangebom eller nedfælder ofte kommer fra de mange ind- og udklap i løbet af en arbejdsdag.

- Sammenlignet med en dybde-harve som måske folder ind og ud et par gange i løbet af én dag, så foldes en slangebom eller nedfælder ind og ud flere gange i hver time, og det slider faktisk mere end man lige skulle tro, fortæller han.

Ved at montere en andok-fyldeløsning i traktorens frontlift, så bliver man fri for at folde redskaberne på gyllevognen ind og ud flere gang på en arbejdsdag.

Tidsfaktoren ved påfyldning af gylle er også en stor fordel ved systemet, da man netop slipper for at klappe redskaberne ind og ud.

- Det er ikke sikkert, man synes, at det er meget tid, som vindes ved et enkelt læs, men over en hel sæson, bliver det til rigtig mange timer, forklarer Søren Mejlstrup Jensen, som også påpeger det faktum, at andok-armen kan foldes ud under transporten mod lastbil eller buffertank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et fyldetårn på en gyllevogn kan først klappes ud, når vogntoget holder næsten helt stille, fortæller han.

Undgå fastkørsel

En del af tankegangen ved at montere andok-løsningen i traktorens frontlift læsningen af gyllevognen på markerne fra især lastbiler:

- Normalt plejer man at bakke ud i forageret mod vejen, for på den måde at få læs fra eksempelvis en lastbil. Idet man bakker ud med en tom gyllevogn, for derefter at få fyldt over 30 ton i vognen, det har i mange tilfælde ført til, at vognen simpelthen sidder fast, når den skal til at køre fra vejkanten igen. Derfor er der en meget stor fordel i, at det er traktoren, som kører med fronten ud mod vejen, da gyllevognen dermed kan blive i plejesporet på marken, som alt andet end lige er mere fastkørt, påpeger Søren Mejlstrup Jensen.

Sparer vægt

Samson Agro fremhæver også, at der faktisk er tale om en kapacitetsforøgelse, med selv en mindre gyllevogn med andoksystemet.

- Faktisk kan vi opretholde en høj kapacitet med andok-armen på marken, med selv en mindre gyllevogn, og det vil resultere i, at man dermed kan spare vægt ved eksempelvis at købe en 28 ton gyllevogn frem for en 31 ton gyllevogn, fortæller Søren Mejlstrup Jensen og påpeger desuden, at man også kan spare fyldetrånet på gylelvognen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vognen kører i marken hele tiden, så er størrelsen på vognen ikke den væsentligste faktor. Her er det i stigende grad spildtid vedrørende fyldningen, som ændrer meget på den samlede kapacitet.

- Ved at udstyre gyllevognen med andok-løsnigen sparer med fyldetåret på gyllevognen, og da andok-løsningen sidder i frontliften, sparer man dermed også frontvægte på traktoren.

Et let system for chaufføren

Ørvad Maskinstation fik til sæson 2016 leveret en Claas Xerion 4000 med en 16 kubikmeter Zunhammer gyllebeholder. Læsningen af gyllebeholderen foregår med et frontfyldesystem, som er monteret i traktorens frontlift.

- Kapaciteten kan ligge helt op til 150 kubikmeter i timen, når gyllen leveres i marken i buffertank, eller der køres lige ved gylletanken, lød det fra maskinstationen i 2016, og siden har systemet ikke skuffet den nordjyske maskinstation.

- Det er langt mere komfortabel at læsse gyllen med en arm i frontliften, fortæller Kurt Jensen, indehaver af Ørvad Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at man på mange tanke har monteret et rør med en tragtløsning, så læsningen kan foregå med andok-systemet. Hvis man kommer til en gylletank, som ikke har systemet monteret, er der et ekstra sæt på gyllevognen.

Ulempe ved omrøring

Størstedelen af den gylle, som udbringes hos Ørvad Maskinstation er kvæggylle, hvor den firehjulet gyllemaskine kører med en 12 meter græsmarknedfælder.

- Ofte røres den tykke kvæggylle op, og her kan der faktisk komme en udfordring med systemet, da omrøringen i mindre tanke kan sætte så meget bevægelse i tanken, at rør-løsningen med tragten har svært ved at være ordentligt monteret, fortæller Kurt Jensen, som dog mærker, at når gyllen udbringes fra buffertank eller direkte fra lastbil, er der naturligvis ikke de samme problemer.