Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Droner er et værktøj til markerne

Af Søren Eibye Svenstrup - 24. maj. 2019 KL. 14:50

  • ww336084_1
  • ww336084_2
  • ww336084_3

Per Lund har startet dronevirksomheden Scout Robotics, hvor han hjælper med fotosyntese-analyse af afgrøder.

Hvad der startede som en hobby med droner skal forhåbentlig også blive til en levevej for Per Valentin Lund. Han har startet sin egen virksomhed, som tilbyder planteinspektion fra luften. Det er nemlig overflyvninger af både mark og skov og efterfølgende foto og data-analyse, som landmanden kan bruge i sit arbejde.

Ud fra data og kort, som droneflyvningerne genererer, kan landmanden nemlig lave sine tildelingskort og optimere sin drift.

Per Lund oplever en god interesse for dronerne, og mange kan godt se idéerne med at supplere viden fra droner og konsulenterne med data fra luften, så man kan lave datadreven landbrugsoptimering.

-Ved hjælpe af et multispektralt kamera, der er monteret på dronen, kan man aflæse afgrødernes lysrefleksion fra lysfrekvenserne, der ligger omkring det infrarøde frekvensbånd. Denne lysrefleksion siger noget om planters fotosyntese, siger Per Lund og tilføjer, at CropSat er bygget på samme teknologier, men forskellen her er opløsningen. Ved droneinspektion er opløsningen helt ned til 2x2 centimeter modsat CropSat, der her har en opløsning på minimum 10x10m. Fordelen ved en højere opløsning er en mere præcis identifikation af markskader, disse områder kan så filtreres fra i tildelings kort, der skal bruges, når der skal sprøjtes. På de kort, der genereres, kan man lave zoner og deraf bestemme, hvilke dele af marken, som skal tildeles, hvad end det er gødning, planteværn eller vand.

Ligeledes kan der lægges flere analyser ind på kortet. Den software, som Per Lund bruger nu, kan lægge op til ti analyser på.

Værktøj til optimering

Selvom han er uddannet inden for IT, så har landbruget fanget hans interesse, men det kræver hårdt arbejde at skulle sætte sig ind i nyt fag, men det er det, der gør det spændende.

- Jeg er it-mand, men jeg skal kunne forstå landmanden og hans sprog. Jeg har brugt meget tid på at lave testflyvninger og testet meget software, så jeg forstår hele værdikæden, som i sidste ende skal give værdi for landmanden, siger Per Lund og tilføjer.

- Et værktøj til at optimere driften, så man for eksempel kan sprøjte de rigtige steder. Eller man kan optimere på sine sprøjtespor, ved at analysere, hvor traktoren sidst har kørt og holde det sammen med hvor den i stedet bør køre og herigennem få et større udbytte, siger Per Lund.

Det kan også være i forhold til vanding, hvor data præcist kan identificere hvilke områder af marken, som bør vandes. Her kan man fra luften udfører inspektion og derigennem skaffe sig data til at se, hvor man skal sætte ind først.

Per Lund fortæller, at de erfaringer har han samlet sammen fra kunder og andre, som han har arbejdet for, viser, at droneflyvninger kan give god mening. Især for dem, som kan overføre data let til deres maskinpark i form af eksempelvis traktorer og sprøjter.

-Jeg blander mig ikke i tildeling, men jeg kigger på, hvordan softwaren kan hjælpe dem, og hvordan man kan konvertere data til deres maskiner. Jeg spiller ikke klog på gødning, men jeg prøver at lære mere om det, fortæller Per Lund.

Fremtid for dronen

Per Lund forklarer, at der generelt er stor interesse for droner i Danmark, erfaringer fra især USA og Australien har også vist, at det kan være meget givtigt for landbruget. Og selvom der er store forskelle i størrelsen af bedrifterne, så mener Per Lund, at droner er kommet for at blive i dansk landbrug og inden for andre erhverv, hvor inspektion spiller en stor rolle. Blandt andet arbejder Per Lund også med termisk inspektion af fjernvarmerør for at identificere brud på ledningsnettet.

- Drømmen er at leve det af, men det kan jeg ikke helt endnu. Der er helt tiden noget nyt, og det er utroligt udfordrende og lærerigt at skulle kunne gennemskue teknologien. Ud i fremtiden tror jeg, at man vil se, at man kan sprøjte fra luften, det gør man blandt andet i dag i Kina. Man vil også kunne identificere ukrudt i marken og flyve ud og plet sprøjte det identificerede område, men det tillader lovgivningen ikke i Danmark endnu, siger Per Lund.

Han tilføjer, at der kommer nye EU-regler for droneflyvning, og implementeringen af de regler, ventes med spænding blandt andet i Danmark.

- Mit gæt er, selvom man skal passe på med at spå om fremtiden, at der om 10-15 år ikke er dronepiloter, men at der i stedet findes autonome droner, der selv letter fra basestationer og flyver ud og indhenter data om afgrøderne. Teknologien er der, men kapaciteten mangler og lovgivningen mangler. Der kommer ny lovgivning fra EU. Men vi er spændt på udviklingen, for vi har mange restriktioner i dag, fortæller Per Lund.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame