Danskerne lægger flere og flere økologiske produkter i indkøbskurven, og i 2017 var 13,3 procent af detailforretningernes omsætning økologiske varer. Det er noget, som landbruget og DLG kan mærke.

Det skriver DLG i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Stigningen i efterspørgslen af det økologiske foder betyder, at vi endnu engang har udvidet vores økologiske produktion. Vi har netop installeret en ny pillepresse på vores økologiske fabrik i Skave, som nu kører for fuld skrue. Det betyder, at vores produktionskapacitet er øget med 25 procent på økologisk kvægfoder, og vi får nu tre tons ekstra igennem i timen, siger Jesper Pagh, vicekoncerndirektør, DLG Husdyrernæring.

Økologiske planteavlere søges

Produktionen af økologisk mælk steg sidste år med 15%, hvilket er en udvikling, som Landbrug & Fødevarer forventer vil stige stødt frem mod 2020. Forventningen om øget efterspørgsel på økologi gælder i øvrigt også en lang række andre fødevarer. Der er således ingen udsigt til, at forbrugerne lægger færre økologiske produkter i vognen fremadrettet.

- Flere og flere planteavlere omlægger til økologi, men i takt med det stigende forbrug til foderblandinger søger vi altid efter flere danskproducerede økologiske råvarer. På den måde kan vi forhåbentlig importere færre økologiske råvarer fra udlandet" siger Jesper Pagh fra DLG.