x

Danskerne vil have landbrugsstøtten ned

Danskerne er det folk i EU, der er mest imod, at der bruges flere penge på landbrugsbudgettet. Det viser en ny meningsmåling om EU-borgernes holdning til landbruget, som Kommissionen lige har offentliggjort.

Kun 15 procent af danskerne står bag en forøgelse af landbrugsstøtten over de næste ti år, hvilket er langt det laveste i hele unionen, viser det såkaldte Eurobarometer. Kun otte procent herhjemme synes, at støtten lige nu er for lav, mens 28 procent synes, at den er for høj.

Over halvdelen af danskerne synes til gengæld, at landbrugsmidlerne, der lige nu udgør cirka 40 procent af EU-budgettet, ligger på et passende niveau.

Danskerne er også dem i unionen, der er stærkest imod, at landbrugsstøtten skal bruges til at stabilisere indkomsten for landmændene i perioder med udsving i priser og høstudbytte. Ligesom kun 28 procent mener, at det er landbrugspolitikkens rolle at sikre bønderne en ok levestandard - det laveste i hele unionen.

EU's landbrugspolitik - hvad er det?

Spørger man danskerne, hvad EU's landbrugspolitiks hovedformål bør være, svarer 75 procent, at den skal sikre gode, sunde og sikre fødevarer, hvilket er det højeste i unionen.

65 procent mener, at landbrugspolitikken skal sikre miljøet og være med til at beskytte mod klimaforandringerne - en holdning, der kun overgås i udbredelse hos svenskerne. Danskerne er derimod meget mindre tilbøjelige end EU-flertallet til at mene, at EU skal sikre forbrugerne lave priser.

Hertil skal dog tilføjes, at kun en tredjedel af de cirka 1000 adspurgte danskere havde hørt om EU's fælles landbrugspolitik, hvilket placerer Danmark et stykke under EU-gennemsnittet.

Glade for teknologi

På spørgsmålet om, hvad landmændenes rolle bør være i samfundet, svarer de fleste danskere samstemmende med målet for landbrugspolitikken, at de skal forsyne befolkningen med sund og sikker mad. Til gengæld mener kun 14 procent af danskerne, at landmændene skal sikre et udbud af kvalitetsfødevarer, hvilket er det laveste antal i hele unionen.

Til gengæld er vi herhjemme ikke bange for at give landbruget nye opgaver og se muligheder i ny teknologi. 91 procent af danskerne mener, at landbruget skal bidrage med produkter, der skal forvandles til fornybar energi som biogas, biomasse eller biobrændstoffer.

Og 87 procent af danskerne mener, at landbruget "skal udnytte fremskridtene i bioteknologien", hvilket på trods af den hidsige debat som for eksempel GMO'er ofte fremprovokerer, placerer os lunt på en sjetteplads i teknologientusiasme, et godt stykke over gennemsnittet i unionen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
jh
1. apr 2010 kl. 15:41

@Ole: Hvorfor skal landbruget forklar et EU-tilskud er berettiget, for den øvrige befolkning, når det idag er muligt for enhver at købe landbrug op til 30ha uden uddannelse..Hvis man regnede kynisk på tingene ville de fleste over de sidte 15-20 år have haft mere ud af at braklægge al jord, og ingen stalde have bygget..men det ville ha gået ud over en masse andre! Landbrugs-støtten er to-delt. pkt. 1. bevarelse af arbejdspladser og eksport-indtægter pkt.2. Sikre fødevarer-sikkerhed i tilfælde af krig ( Lenin-grad)..

ole
1. apr 2010 kl. 13:59

For vi der modtager eu støtten er det dræbende hele tiden høre at den skal afskaffes, vi skal huske hvorfor den blev indført og hvilke konsekvenser som den har haft. Indførslen af eu tilskudet var for at sikker nok fødevare i eu, hvilket er lykkedes og konsekvenserne af eu tilskudet var jo at der blev sat gang i beskæftigelsen over hele landet, når landbruget investerede i nye produktionsanlæg. Det satte også gang i værditilvækste af landejendomme, så landbruget kunne låne og gårdene blev større ved sammenlægning, der blev skubbet til strukturudviklingen. Det vi skal huske med tilskudet, det har medvirket til prisstigninger på landbrugsjord, hvilket har gjort at landbruget har fået en meget stor gæld, og den gæld/penge er jo investeret eller på andre måder taget ud af erhvervet, skat pension genrationsskifte m.m. Skal tilskudet fjernes skal gælden saneres så den passer til tiden efter tilskudet eller skal produktpriserne stige så gælden kan forrentes og afskrives over tid. Man kunne passende prøve at tænke tanken, det havde aldrig været muligt at låne på landbrugsjord, jeg er sikker på landbruget havde klaret sig på de vilkår, det havde nok været et andet landbrug vi så, men det der springer i øjnene er hvad har landmanden fået for gælden og eu tilskud, svært at sige, men der er mange andre befolkningsgrupper som har hentet god indtjening på at landbruget er blevet gældsbelagt. Reelt kan man vel sige hele landbrugets gæld er belånt for at skabe omsætning i hele landet, selvfølgelig er landbruget ansvarlig for gælden men der er altså en regering som bør styre lånegrænser, og der er en finanssektor som er ansvarlig for de lån som de yder.

Jeg har ofte tænkt hvordan kan vi få dette tilskud forklaret i den øvrige befolkning, som udgangspunkt har landbruget ikke forsøgt, det nærmeste var vel Gemælke som fremtonede med at landbruget ønskede tilskudet afskaffet og egentlig også sagde da kornpriserne var høje, nu kunne landbruget klare sig uden tilskud. Det gør det selvfølgelig nent som formand bare at kunne fremføre dansk landbrug ønsker eu tilskudet afskaffet, men det er jo fuldstændig urealistisk.
Jeg kunne tænke mig en konkurense om, hvilket klog hoved der kunne skrive rimlig kortfattet. hvorfor eu tilskudet blev indført hvilke komsekvenser det har, har haft, og hvilke konsekvenser det vil få at afskaffe det. Jeg forestiller mig det må kunne skrives på et A4 og måske på begge sider. Det jeg ville med denne vinderbeskrivelse af hele eu tilskudets problenstillingen er. at den sendes ud til alle som yttre sig om afskaffelse at eu tilskudet, høj som lav, jeg kunne forestille mig at alle landboforeninger hele tiden får udsendt ud i sit område, det vil kun koste frimærkerne og så selvfølgelig en stor vinderpris til vedkommende som virkelig kan få sat eu problemstillingen på parpir som forstålig læsestof.
Kunne godt tænke mig at høre om nogen syntes om ideen.

K.J
31. mar 2010 kl. 12:46

Landbrugsstøtten er et forbruger gode og intet andet, for får landbruget ikke støtte SKAL priserne det som landmanden får op med 30-40%, Landmændene Får 20-25% mindre for deres vare end de fik i 1992 ,prøv lige at tilbyde de vilkår til alle lønmodtager, mon ikke der ville blive balade. tilbage til støtten, hvis den blev taget fra landbruget er der kun ,forbrugerne til at betale, Iøvrigt hvis støtten bliver taget fra landbruget skal støtten også tages fra alt andet der får støtte fordi det ikke kan få økonomi i det de har med at gøre for det er bestemt ikke så få der får støtte af en eller slags.

jh
31. mar 2010 kl. 10:36

Da jeg ingen børn har, mener jg godt jeg kan kloge mig på hvordan kommunernes økonomiske problemer skal løses: Fyr alle offentlige ansatte som har over 2 sygedage i gennemsnit pr år. Luk alle folkeskoler og vuggestuer og børnehaver der ikke kan kører rundt alene ved forældrenes betaling..Plejehjem skal være 100% bruger-finansieret! Straf folketings-politikkere der midt i en valg-periode enten skifter parti eller bliver løs-gængere med minimum livstidsfængsel!

PVA
31. mar 2010 kl. 10:01

Danskerner tænker KUN med pungen, og så lige på sig selv.

AP
31. mar 2010 kl. 09:29

Danskerne mener det de bliver "fodret" med. Engang var banditten atomkraft, længe har det været økologi, nu er det miljø som er en udefinerbar størrelse, men de fleste kan forholde sig til landbruget, men ikke til deres egen forurening.
Og hvordan går det: atomkraft er in, økologi er bevist som belastende for miljøet. Landbruget har opfyldt sine aftaler, men gået død i omkostninger og fordelingspolitik til landets øvrige "klasser"

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke