Case IH påbegynder i januar et års fejring af virksomhedens 175-års jubilæum i mærkets hovedkvarter i Racine, Wisconsin.

Det var der, på bredden af Root River, at grundlæggeren Jerome Increase Case grundlagde Racine Threshing Machine Works. Hans tanke var at fremstille en revolutionerende maskine, der kunne gøre adskillelsen af kernerne efter høsten hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, det er fantastisk at se, hvor langt landbrugsudstyret og vores virksomhed er kommet i løbet af de sidste 175 år, især når man tænker på, at vi i dag står stærkere end nogensinde, fortæller Case IH Brand President, Andreas Klauser.

- Det fælles tema, der altid har styret vores innovative tilgang, er at give kunderne stadig bedre teknologier, der sætter dem i stand til at dyrke landbrug mere effektivt og rentabelt.

Jerome Case startede denne tradition, efter at han havde arbejdet intensivt med landbrugsudstyr, inden han grundlagde sin egen virksomhed, og den var central i hele hans liv. Han mente, at alt udstyr, der blev produceret af hans virksomhed, skulle leve op til mærkets løfter, og det sørgede han personligt for. En berømt historie om ham fortæller, at han rejste til en anden stat for at undersøge et problem med et produkt, selv om han på det tidspunkt var godt oppe i årene. Disse principper inspirerer og leder os fortsat i dag, siger Andreas Klauser.

Virksomhedens start var tæt forbundet med den amerikanske økonomi, da amerikanske pionerer flyttede vestpå, hvor der blev grundlagt nye gårde, der forsynede de voksende befolkningscentre i den østlige del af landet. I 1869 gik Case videre med at fremstille den første dampdrevne traktor. Selv om den var forsynet med hjul, blev den trukket af heste, og den blev kun anvendt til at drive andre maskiner. I 1876 blev den første selvkørende, dampdrevne trækmaskine bygget. Efterhånden som dampmaskiner hurtigt erstattede heste til tærskning, blev J.I. Case Threshing Machine Company fra 1886 verdens største producent af dampmotorer.

Sammenlægning

I 1902 blev fem virksomheder lagt sammen til International Harvester Company i Chicago. Handlen blev formidlet personligt af J.P. Morgan, den amerikanske bankier, der på det tidspunkt var førende inden for virksomhedsfinansiering og industrikonsolidering. Virksomheden producerede sin første mejetærsker i 1915, og i 1923 blev Farmall, verdens første traktor til rækkeafgrøder, lanceret. Den var et revolutionerende enhedssystem af traktorer og redskaber til pløjning, kultivering og høst. Den øgede produktiviteten, driftssikkerheden og sikkerheden. International Harvester solgte mere end fem millioner Farmall-traktorer, og i 1977 lancerede virksomheden Axial-Flow enkeltrotor mejetærsker. Den revolutionerede landbrugsbranchen med dens enkelhed, kernekvalitet, minimale kornspild, tilpasning til afgrøder og afpassede kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Case IH blev oprettet i 1985, da J. I. Case overtog landbrugsdivisionen af International Harvester, så Case og IH blev slået sammen til ét mærke. Virksomhedens første produkt, Magnum-traktoren fra 160 hk og 240 hk, blev lanceret i 1987. Den blev den første traktor, der vandt Industrial Design Excellence Award. Magnum, nu med op til 380 hestekræfter, er fortsat en af de mest anerkendte traktorer, og der er solgt mere end 150.000 stk.

Siden århundredskiftet, da Case IH genlancerede Farmall-mærket, har virksomhedens tekniske innovationer fortsat været imponerende.

- Jeg er sikker på, at hvis Jerome Case kunne se virksomheden i dag, ville han straks se, at de kerneværdier, som han stod for i alle de år, stadig er kernen i alt, hvad vi gør. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville bifalde vores ide om at inddrage kunderne i alle nye serier, modeller og produktopdateringer via vores Customer Driven Product Design, men vi kan kun gætte på, hvad han ville sige til den selvkørende traktor, siger Andreas Klauser.